Wafande har fået nok: - Jeg vil aldrig se dem igen
En tur ”Over Atlanten” sammen med fem fremmede har ikke været en ren dans på roser for Wafande.
Det har de fleste bemærket, hvis de har set Kanal 5-programmet ”Over Atlanten”.
Her har de fleste seere ved selvsyn kunne konstatere, at hitmusikeren undervejs har været særdeles presset – og haft flere sammenstød med de andre deltagere.
Artiklen fortsætter under billedet...
Wafande. Foto: Kaspar Wenstrup
I aftenens afsnit af programmet – hvor deltagerne så småt nærmer sig slutdestinationen i Caribien – indrømmer Wafande da også, at han langt fra har nydt turen:
- Udsigten til at komme i havn er fantastisk. Det er det bedste tidspunkt på hele rejsen det her. It's over, siger Wafande, inden han tilføjer:
- Hold kæft… det har været en lang tur. Jeg har gennemgået 18 dages frustrationer. Nu er det slut.
Artiklen fortsætter under billedet...
Deltagerne i "Over Atlanten". Foto: Kaspar Wenstrup
Musikeren fortæller dog, at han har lært nogle ”fede mennesker at kende”.
Men han slår på samme tid fast, at det ikke er alle deltagerne – der tæller Katerina Pitzner (som flere mente, han var blevet kærester med), Anders Lund Madsen, Julia Sofia Aastrup, Kristian Von Hornsleth og Jesper Vollmer – han ønsker at se nogensinde igen:
- Jeg har lært nogle fede mennesker at kende. Nogle af dem skal jeg se igen, og andre af dem vil jeg aldrig se igen. Sådan er det jo at hoppe på en båd med 15 fremmede mennesker, siger Wafande i aftenens program og tilføjer:
- Jeg tror, det har været meget sundt, at jeg har været nødt til at konfrontere de frustrationer, jeg har haft med visse andre mennesker her på båden.