Kendte4. maj 2020

Kim og Kanye i parforholdsproblemer: Sådan står det i virkeligheden til

De sidste par dage har der floreret rygter om, at Kim Kardashian og Kanye West i den grad kæmper for parforholdet, mens coronapandemien raser
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kim_kardashian_og_kanye_west_-_parforhold.jpg
 (Foto: MEGA)

Det er noget nær umuligt at leve i et fuldstændig problemfrit parforhold. Og det gælder naturligvis også for ”Keeping Up With the Kardashians”-stjernen Kim Kardashian og hendes rappergemal Kanye West.

Den 42-årige Kanye skulle angiveligt gå sin smukke hustru og realitystjerne Kim Kardashian, 39, godt og grundigt på nerverne midt under coronakarantænen.

Men det betyder nu ikke, at det populære powerpar er ved at kaste håndklædet i ringen, og at deres ægteskab er i fare.

Det skriver Hollywood Life.

Umiddelbart handler det blot om, at Kim Kardashian i den grad har brug for plads og tid væk fra børnene:

- Kim havde virkelig brug for en pause og noget alenetid. Så Kanye tog børnene væk, så Kim kunne få lidt tid, fortæller en kilde angiveligt til mediet.

Det handler dog ikke om, at Kim Kardashian er træt af sine børn:

- Hun elsker børnene højt, men som enhver anden mor havde hun brug for tid til sig selv. Hun havde brug for en pause fra børnene og skrigeriet.

For få dage siden kom det frem, at Kanye i den grad bruger karantænetiden på at udforske sine kreative evner og skabe nyt, mens hustruen Kim er overladt til at passe parrets børn.

Og det er måske også lidt af en mundfuld for familien, der ellers, når ikke der er coronavirus, har hjælp i hjemmet.

Kim Kardashian og Kanye West har nemlig sammen fire børn: North West, 6, Saint West, 4, Chicago West, 2, og Psalm West, der kan fejre 1-års fødselsdag den 10. maj.

Sponsoreret indhold