X Factor4. maj 2020

"X Factor" vender tilbage: Her er den vilde plan

Fredag den 15. maj klokken 20.00 vender "X Factor" tilbage til skærmen. Det bliver med en vild og uventet plan, hvor der på bare otte dage skal finde en vinder af sangshowet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_pressemoede_tsl_20200218_0069.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Snart bliver din fredag, præcis som den skal være! Den 15. maj vender "X Factor" nemlig tilbage til dit tv.

Men sangshowet med Sofie Linde i spidsen bliver bestemt ikke, som vi kender det.

Danmarks mest populære musikduel bliver nemlig afgjort på tre shows, der løbet over otte dage.

- Finalen bliver til en stor todages-begivenhed fredag 22. maj og lørdag 23. maj. En form, som de blandt andet har succes med i England, og som vi glæder os rigtigt meget til at prøve af herhjemme også, siger underholdningsredaktør i TV 2 Dorte Borregaard.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_prg_3_tsl_20200306_0243.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Sofie Linde kan helt sikkert ikke vente med igen at byde velkommen til "X Factor" (Foto: Thomas Laursen)

Men den vilde afslutning på dette års udgave af "X Factor" er ikke det eneste vilde tiltag. Til finalen er der lagt op til et brag af et show.

I finaleweekend står de heldige sangaspiranter ikke kun på egne ben – de får nemlig hjælp fra en gæstesolist til den ene optræden om fredagen.

Om lørdagen skal den store afgørelse finde sted, hvor de tre sidste talenter skal synge deres vindersang i håbet om at løbe med “X Factor”-sejren i år.

TV 2 oplyser samtidig, at de endnu ikke ved, om det bliver muligt at have livepublikum i studiet, når kameraer igen ruller.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/x_factor_tsl_20200228_-_2491.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Normalt sidder familie, venner og kærester blandt de mere end 500 publikummer i "X Factor"-studiet. Det er dog ikke sikkert, at sangshowets comeback bliver for en fyldt sal (Foto: Thomas Laursen)

- Livepublikum er helt sikkert med til at gøre ’X Factor’ til Danmarks største underholdningsshow, og publikum er en stor del af festen, men det er endnu for tidligt at sige, om vi kan afholde de sidste tre liveshows med livepublikum i studiet. Men vi håber det - i en eller anden form, lyder det fra Dorte Borregaard.

Der er seks deltager tilbage i "X Factor", som alle kæmper for og håber på at blive vinderen af denne absurde sæson 13 af det legandarisk underholdningsprogram.

Deltagerne er: Alma Agger, Mathilde Caffey, Emil Wismann, Ilona, Smokey Eyes og Magnus & Aksel.

Sponsoreret indhold