Kendte7. maj 2020

Derfor taler Ryan Reynolds om sin "hemmelige" familie i Danmark

Den amerikanske skuespiller har siden december fortalt om sin danske hustru Louise og deres fire børn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10227223an.jpg
 Foto: MEGA

Ryan Reynolds er gift med skuespilkollegaen Blake Lively, og sammen har de tre døtre.

Men de seneste måneder er den 43-årige skuespiller kommet med en tilbagevendende joke om, at han har en hemmelig dansk familie - og det skete også, da "Deadpool"-stjernen forleden blev interviewet af Jimmy Fallon.

Her fortalte Reynolds om, hvordan det er at være i karantæne med sin familie og altså tilbringe alle døgnets 24 timer sammen.

- Du tænker, det kun kommer til at vare et par dage. I det mindste kan jeg godt li' dem... Jeg elsker dem, de mennesker, jeg er i karantæne med, fortæller han til Jimmy Fallon, før joken om den danske familie tages op:

- Det var lidt oppe i luften, om jeg skulle i karantæne med min offentligt kendte familie eller min hemmelige familie i Danmark. Det var virkelig oppe i luften, joker han og tilføjer, at han savner sine danske børn Luna, Lekhet og Uhn meget.

- Jeg endte med Hollywood-familien. Det har været fedt. En beslutning, som jeg slet ikke fortryder. Det har været sjovt, lyder det yderligere.

Joken om Reynolds' danske familie opstod tilbage i december, da han var gæst i "Today", hvor han spøgte med, at hans ægteskab med Blakel Lively var ren facade:

- Vi eksisterer faktisk kun som par online. Det er fabrikeret af filmstudierne, og det har fungeret godt for os. Jeg er faktisk gift med en kvinde ved navn Louise i Danmark. Vi har fire børn, det har været fantastisk.

Se Ryan Reynolds fortælle om karantænelivet til Jimmy Fallon herunder:

Sponsoreret indhold