Sammenligner sex-skandale med corona
Den nu fallerede skuespiller Kevin Spacey mener, at han kan sætte sig i de nyligt arbejdsløses sted, da han jo selv blev arbejdsløs som følge af flere skandaler i 2017.
Det fortæller han i en video, hvor han er vært for 'Bits & Pretzels Virtual Founders Breakfast.'
'Jeg kan relatere til, hvordan det føles, når verden pludselig stopper.'
voldsomme beskyldninger
Men hvis man fulgte blot en smule med i den 60-åriges nedsmeltning i 2017, vil man vide, at det ikke var uden grund, at Spacey måtte se sig arbejdsløs.
Flere mænd beskyldte den dobbelte oscarvinder for at have seksuelt overfaldet dem.
Heriblandt var skuespilleren Anthony Rapp, som fortalte, at Spacey havde lavet seksulle tilnærmelserne mod ham, da han var kun 14 år gammel.
sprang ud
Spacey valgte at skrive ud på Twitter, at han ikke huskede den episode, men at hvis den var sket, var han selvfølgelig ærgerlig.
Og at han samtidig var homoseksuel.
Det blev af mange set som et forsøg på at vinde offentligheden over, men det må siges at have slået fejl, og siden trådte flere mænd frem med beskyldninger.
forsvundet på timer
I videoen fortæller Kevin Spacey om, hvad der skete efter de første beskyldninger.
'Mit job, mange af mine realationer og min position i industrien var alle forsvundet på timer.'
Den arbejdsløse skuespiller medgiver dog, at det trods alt ikke er helt de samme omstændigheder, der har gjort ham arbejdsløs.
'Selvom vi finder os selv i lignende situationer, trods det forskellige grunde og omstændigheder, tror jeg på, at nogle af følelsesmæssige kvaler er de samme.'
'Jeg har empati for, hvordan det føles ikke at kunne komme i gang med at arbejde, eller at man måske kan miste sit job, og at det er en situation, man ikke har nogen kontrol over,' siger han.
Kevin Spacey blev aldrig dømt i retten for seksuelle overgreb. Der blev indgået forlig uden for retten, og andre sager blev droppet hen ad vejen.