Reality7. maj 2020

Løvens Hule-deltagere fyrer sig selv

De tre iværksættere Nicolas, Alexander og Stefan, som fik investorer i "Løvens Hule", har valgt at fyre dem selv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fotodr.jpg
 Foto: Danmarks Radio

De tre stiftere af firmaet Statum - Nicolas, Alexander og Stefan - har valgt at tage den ultimative konsekvens af den finansielle krise, som coronapandemien har medbragt.

I dette tilfælde er det ikke at lukke og slukke, men derimod at fyre medarbejdere - og meget aparte er det dem selv, der har måttet tage billetten.

De tre havde ellers held med at få investorer i "Løvens Hule", hvor Tommy Ahlers og Birgit Aaby kastede deres hat i ringen.

Det skriver mediet TechSavy.

Sidste løncheck

Den sidste lønlcheck tikkede ind på kontoen 30. april.

- Vi har vurderet at vores driftsteam er så stærkt, at det kan køre uden os. Derfor tror vi på, at vi er dem, der bedst kan undværes, siger Nicolas Kirk Jørgensen.

Statum er et rekrutteringsbureau, og det gider derfor god mening, at de over de seneste to måneder har mistet 95 procent af omsætningen.

De tre driftige herrer er dog ikke helt færdige med Statum, da de stadig skal have overleveret en del opgaver til den medarbejder, der skal overtage.

Ifølge Nicolas Kirk Jørgensen er de tre mere end tilfredse med at fyre dem selv i stedet for deres medarbejdere.

- Vi kunne godt have lavet det klassiske founder-move og fyret Statum-teamet, men så ville vi være tilbage til udgangspunktet. Derfor forsøgte vi at sætte vores egne egoer til side og træffe den beslutning, der objektivt var bedst for virksomheden, siger Nicolas Kirk Jørgensen til Techsavy.

Sponsoreret indhold