Rocklegende Little Richard er død
Little Richard er særligt kendt for hits som ”Tutti Frutti”, der udkom i midten af 50’erne, og senere ”Good Golly Miss Molly”, ”Long Tall Sally” og ”The Girl Can’t Help It”, som kom i årene efter.
Nu er den populære legende afgået ved døden.
Det skriver det amerikanske Rolling Stone.
Rockstjernen, hvis borgerlige navn er Richard Wayne Penniman, døde lørdag - og dødsårsagen er endnu ukendt.
Ifølge magasinet er det Little Richards søn, Danny Penniman, der bekræfter, at hans elskede far er afgået ved døden.
Udover sine rockkede ørehængere var Little Richard kendt for sine vilde optrædender og energi, når han gav den gas på en scene.
Derudover var han ganske populær blandt andre musikere, og både The Beatles, Elvis Presley og The Rolling Stones har fortolket rocklegendens musik.
Den legandariske døjede i mange år med hofteproblemer og er ofte blevet set i en kørestol.
Efter en hofteoperation i 2009 kunne har ikke længere komme rundt til fods og kørestolen var derefter en trofast følgesvend.