Kendte14. maj 2020

Robert Pattinson laver klam pastaret - og internettet går amok

Sukker, cornflakes, ost og en burgerbolle er bare nogle af ingredienserne i skuespillerens mærkelige pastaret
https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_10477167ae.jpg
 Foto: MEGA

Nu er det dog noget helt andet, der løber med opmærksomheden og omtalen. I interviewet med mandemagasinet løfter den 34-årige skuepiller nemlig sløret for en ret, som han selv har opfundet.

Retten, som han har døbt "Piccolini Cuscino", hvilket betyder "Lille Pude" på italiensk, er hans forsøg på at lave en art pasta-burger. Pattinson fortæller nemlig, at han længe har ønsket at gøre pasta til en håndholdt ret på linje med burgere, pizza og hotdogs.

Og selvom retten i teorien lyder lovende, så er den i praksis mere... unik. I GQ-interviewet kommer det nemlig frem, at Pattinson ikke ligefrem er ferm i et køkken.

"Batman"-stjernen foreskriver, hvordan man skal starte med at koge pasta i otte minutter i mikrobølgeovnen, og her er der allerede lagt an til en køkken-katastrofe.

Dernæst skal man lave en slags skål af sølvpapir, som strøs med knuste cornflakes og sukker, hvorpå der kommes skivet cheddarost.

Næste skridt er saucen, men den britiske skuespiller specificerer ikke, hvilken slags sauce det skal være. Det hele toppes med den mikrobølgeovnskogte pasta, og hele herligheden afsluttes med en burgerbolle, hvorpå man har brændt initialerne PC (for Piccolini Cuscino) med en lighter.

Herefter skal retten i ovnen, men her forveksler Pattinson ovn og mikroovn, og ved man bare en smule om madlavning, så ved man også, at man ikke skal komme sølvpapir i mikroovnen, for så kan det eksplodere.

Pattinsons opsigtsvækkende pastaret er efterfølgende blevet en mindre sensation på nettet.

Adskillige medier som The Guardian, Glamour og Rolling Stone har alle prøvet at gøre Robert Pattinson kunsten efter med varierende resultat.

Vi har ikke andet at sige end: Velbekomme!

Sponsoreret indhold