Simone Egeriis er gravid igen
Der er familieforøgelse på vej hos Simone Egeriis Sahin, 28 - og der går ikke længe, før den skønne sangerinde kan kalde sig mor til to.
- Ville lige fortælle jer alle, at jeg venter endnu et lille mirakel til juli, afslører hun således på Instagram – efterfulgt af et blåt hjerte.
Samtidig viser hun babybulen frem i en kropsnær kjole.
Artiklen fortsætter under billedet.
Simone og hendes seks år ældre mand Ali Egeriis Sahin, som hun blev gift med i 2016, har i forvejen datteren Enya på to et halvt år. Datteren er opkaldt efter sangerinden med samme navn.
– Ja, og det skyldes, at da min mor var gravid med mig, hørte hun meget Enya, som jo har en fantastisk smuk stemme, sagde den tidligere Melodi Grand Prix-deltager dengang til sn.dk.
Artiklen fortsætter under billedet.
Om den kommende baby også bliver opkaldt efter en sanger, må tiden vise.
Egeriis blev landskendt da hun som 12-årig vandt "Scenen er din" med sin version af "Vindens farver" fra Disney-filmen "Pocahontas".
Siden har hun deltaget i Dansk Melodi Grand Prix tre gange, senest i 2016.