Kendte16. maj 2020

Hella Joof kan klare det: Drikker løs

Den sjove skuespiller dropper sundhedsmyndighedernes anbefalinger for alkoholindtag. Dem har hun ikke fidus til.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hella_joof_3.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Anbefalingerne er, at det er bedst, hvis mænd ikke drikker mere end 14 genstande om ugen, og kvinder må helst ikke få mere end syv. Det råd har Hella Joof, 57, dog ikke stor fidus til. Slet ikke lige for tiden.

– Jeg har besluttet at gøre, hvad jeg kan, for egenhændigt at holde hjulene i gang. Jeg har købt et hav af ting og sager, jeg ikke nødvendigvis har manglet. Blandt andet en yogamåtte, ligesom jeg har købt en del vin fra Oregon af vores vinhandler på Fyn, for på området alkoholindtagelse har jeg under coronakrisen valgt at se helt og aldeles bort fra sundhedsmyndighedernes anbefalinger vedrørende antal ugentlige genstande, siger Helle Joof til Berlingske.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hella_joof_2_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Den 57-årige komiker er fyldt med liv og herligt humør. (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg har i øvrigt aldrig haft fidus til de anbefalinger. At en stor stærk kvinde som mig kun må drikke syv genstande om ugen, mens en lille spirrevip af en mandsling må drikke 14, er dels noget fordrukkent sludder og dels et aspekt af den massive undertrykkelse, som vi med to x-kromosomer er udsat for fra patriarkatet, og nu gider vi fa'me ikke finde os i det længere!

Vil have sin frihed

Den sjove skuespiller og instruktør er slet ikke glad for den måde, vi skal leve på for tiden.

– Jeg duer ikke til at leve i et samfund, hvor der er nogle, der nidkært fortæller mig, hvad jeg skal gøre, hvordan jeg skal leve mit liv. Jeg er naturligvis et ordentligt menneske, og jeg skal nok spritte af og blive hjemme i en periode, så vi ikke ender på den røde kurve, som heldigvis fortoner sig ude i horisonten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/hella_joof_1.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

– Jeg vil ikke leve i et samfund, hvor vi bruger udskamning som strategi over for befolkningen, lyder det fra hende med en henvisning til den seneste debat om regeringens formaninger. (Foto: Peter Grosen)

Men jeg vil hellere flytte til en øde ø ud for Nordøstgrønland og bo i en iglo og fange min egen sæl, end jeg vil leve i et samfund, hvor man får en bøde for at stoppe op og binde sit snørebånd, hvor unge vansmægter af hudsult, og hvor gamle dør af ensomhed på plejehjemmene, fordi det er for besværligt at hjælpe dem hen til vinduet, så de kan se deres pårørende, og hvor jeg er reduceret til et pattebarn, som får skældud af voksne politikere. Jeg vil ikke leve i et samfund, hvor vi bruger udskamning som strategi over for befolkningen, siger hun til Berlingske.

Sponsoreret indhold