Kendte26. maj 2020

Tidligere træner røber: Adele var ikke en stor fan af træning

Det var ifølge superstjernens tidligere træner ren og skær konkurrencegen, der fik hende gennem de hårde timer i fitnessrummet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_3_0.jpg
 Foto: MEGA, Adele/Instagram

Der er få ting, der har fået sladderlystne internetbrugeres udelte opmærksomhed i løbet af 2020, som Adeles nye og en del slankere udseende har.

Seneste har hendes læge fortalt, hvordan kosten og vanerne skulle lægges om, før de i fællesskab opnåede et vægttab på syv stones - eller omkring 44 kilo.

Og nu kan endnu en af hendes tidligere personlige trænere afsløre, at det ikke ligefrem var de svedige timer på løbebåndet eller ved vægtstangen, som den smukke 32-årige sangerinde nød allermest.

Pete Geracimo arbejdede med Adele fra 2016 til 2017, under hendes verdensturné. Dengang var Adele som bekendt en del større, end hun umiddelbart synes at være på sit seneste overraskende opslag fra sin 32-års fødselsdag.

Og Geracimo røber blandt andet om hende, at hun ikke var specielt stor fan af træning, men at hun altid forsøgte at overgå sig selv for hver session.

Desuden fortæller han ifølge Daily Mail, at han ikke bliver blæst bagover af berømmelse og status, selvom han har arbejdet med nogle af de største stjerner.

- Jeg bliver ikke starstruck. Jeg træner bare med hende, som hvis hun ikke var kendt. Jeg var vild med hendes form for humor, og vi grinede en hel del, fortæller Pete Geracimo.

På trods af en lile modvilje mod hård fysisk træning i starten, så var det altså ifølge ham Adeles stærke konkurrencegen, der fik hende til at blive ved.

https://imgix.seoghoer.dk/shutterstock_editorial_7530968hw_0.jpg
 Foto: MEGA

Adele i 2016, da Harley Pasternak arbejdede med hende op til verdensturnéen (Foto: Mega)

Efter "Hello"-sangerinden har bosat sig i Los Angeles, har hun hyret både en personlig kok og en anden fitness-guru, som også har hjulpet blandt andre Lady Gaga, Rihanna og Katy Perry med at komme i fin form.

Harley Pasternak hjælper hende i træningslokalet, og den private kok, Jason Harley, hjælper med at bakse lækker mad sammen, som stadig overholder hendes diæt. Hvilket betyder 1000 daglige kalorier og en række regler i det, der hedder Sirtfood-diæten.

Adele er nemlig ligesom fitness angiveligt ikke den store fan af madlavning.

Pasternak, som har sammensat et program for verdenstjernen, der inkluderer en 35-minutters træning fem gange om ugen, blev anbefalet af Lady Gaga, der fortalte Adele, hvor dygtig han var.

Allerede i oktober 2019 var Adeles vægttab i fulde omdrejninger, da hun blev fotograferet i en væsentlig slankere udgave ved Drakes fødselsdagsfest.

"Engang græd jeg, men nu sveder jeg," skrev hun under et selfie fra festen.

Sponsoreret indhold