Adele melder sig på banen: - Bliv ved
Adele melder sig som den seneste kendis på banen i sagen om den amerikanske mand George Floyd, der i sidste uge mistede livet under en anholdelse, og som nu har resulteret i store demonstrationer for "Black Lives Matter"-bevægelsen.
Især i USA, hvor hændelsen fandt sted, har demonstranterne været på gaden for at vise deres sympati med den afroamerikanske befolkningsgruppe og George Floyds død, men også i Danmark har der været demonstration, hvor mere end 2.000 personer deltog.
Den 32-årige sangerinde delte tirsdag et følelsesladet opslag på Instagram, hvor hun for første gang kommenterer på George Floyds død.
- Mordet på George Floyd har sendt chokbølger over hele verden, det er der utallige andre, der ikke har gjort. Protester og marcher finder sted over hele kloden på samme tid og vinder kun fart, skriver Adele og fortsætter:
- Så vær på retfærdig vis vrede, men vær fokuseret. Bliv ved med at lytte, bliv ved med at spørge, og bliv ved med at lære!
- Det er vigtigt, at vi ikke bliver modløse, kapret eller manipuleret lige nu. Det her handler om systematisk racisme, det her handler om politivold, og det handler om ulighed. Og det her handler ikke kun om Amerika. Racisme lever alle steder, skriver hun og understreger, at hun udviser fuld solidaritet med dem, der lige nu kæmper for frihed og retfærdighed.
Adeles opslag er blot ét blandt mange andre kendisser i både ind- og udland, der har meldt sig på banen i forbindelse med de mange demonstrationer og protester mod politiet.
Se hele Adeles opslag her: