Jes Dorph målløs: Overrasket på skærmen af sin 20-årige søn
Der skal nok meget til, før en så rutineret tv-vært som Jes Dorph-Petersen har svært ved at finde ord. Desto mindre var det dét, der skete, da den 61-årige vært sædvanen tro tonede frem på skærmen "GO' Aften Live".
Midt i et interview blev Jes Dorph nemlig overrasket af sin 20-årige søn, der havde optaget en videohilsen til sin far - og den hilsen blev til tv-værtens store overraskelse sendt på direkte tv.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Jeg vil sige tak, for at du er min far. Du er verdens bedste far for mig, indleder Jens-Emil Dorph Petersen i sin videohilsen.
- Du har dårlig humor, som der smitter. Jeg elsker vores aftener, hvor vi spiser bøf og bearnaise og ser Champions League eller dårlig film, fortsætter han og tilføjer:
- Tak for at være en kæmpe inspiration for mig, for at vise mig, at der ikke er nogle forhindringer i verden, der er for stor til, at man ikke kan komme over den, hvis man virkelig gerne vil. Det ved jeg ikke, om du ved, at du viser mig, men det gør du. Hver dag, bare ved at være dig.
Artiklen fortsætter under billedet.
Jes Dorph-Petersen med sin søn Jens-Emil. Foto: Aller Media DK
- Glædelig fars dag igen, igen. Vi ses senere, du. Jeg elsker dig, afslutter han.
- Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige. Det er vel det, man drømmer om, lyder det fra en tydeligt rørt og målløs Jes Dorph.