Kendte7. juni 2020

Første kvindelige par i "Vild med dans": Her er kendis-kandidaterne

Den britiske udgave af "Vild med dans" pønser på at lade to kvinder danse sammen - for første gang i programmets historie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/vmd-quinder.jpg
 Foto: MEGA

I Danmark dansede Jakob Fauerby og Silas Holst sig sidste år til en historisk sejr i "Vild med dans". De var nemlig det første mandlige par, der deltog i danseshowet på TV 2.

I Storbritannien, hvor programmet hedder "Strictly Come Dancing", vakte programmets to professionelle dansere Johannes Radebe og Graziano di Prima opsigt, da de sidste år optrådte med en danserutine, hvor to mænde dansede sammen- for første i programmets 15 år lange historie.

Og nu vil det britiske danseprogram så tage den skridtet videre. The Sun skriver, at BBC1, der sender programmet, har planer om at sammensætte et kvindeligt par.

Til at starte med forlød det, at den professionelle dansker Johannes Radebe skulle sættes sammen med en mandlig kendis, men det blev dømt for "forudsigeligt".

Derfor er det nu planen, at der skal sammensættes et kvindeligt par - og der er store navne i spil, når kendisdanseren skal findes.

Ifølge The Sun er skuespilleren Gillian Anderson, der er mest kendt for at spiller Dana Scully i "X Files, en storfavorit.

Også sangeren Jessie J, der tidligere har dannet par med Channing Tatum, også en kandidat.

- Mangfoldighed er selvfølgelig nøgleordet i fjernsyn i dag, så selvfølgelig vil "Strictly" gerne være progressiv, røber en kilde.

Sponsoreret indhold