Kendte8. juni 2020

Godt nyt til "Den store bagedyst"-fans

DR kommer til at sende endnu mere "Bagedyst" til sine mange kagehungrende seere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/den_store_bagedyst_dr.jpg
 (Foto: DR (Carsten Mol))

Hvis du ikke kan få nok af "Den store bagedyst", så er der godt nyt til dig.

Ekstra Bladet skriver, at tv-mastodonten lige nu er ved at caste unge mellem 12 og 16 år til et program, der kommer til at hedde "Juniorbagedysten".

Ifølge Eva Kvist, der er redaktionschef på DR Kultur, Børn & Unge, har man i stigende grad oplevet, at de helt unge udviser et talent, der er bageprogrammet værdigt.

Redaktionschefen lover, at det ikke bliver et "light-program", bare fordi deltagerne er unge.

- Idéen er, at det stadig skal være samme høje niveau på bagning og produktion. Det bliver ikke en light-produktion, og på den måde bliver det ikke "børnet". Det er hensigten at finde talentfulde børn og unge med et højt niveau, siger Eva Kvist til Ekstra Bladet.

Det er endnu ikke offentliggjort, hvem der skal være vært eller dommere i det nye program.

Hvis du har mod på en tur i bageteltet - eller kender nogen der har - kan du tilmelde dig HER.

Sponsoreret indhold