Kendte11. juni 2020

Hornsleth skal have scooter: - Den kan vel bores

Kristian von Hornsleth har fået frakendt kørekortet - derfor skal der bruges alternative metoder, når kunstneren skal rundt
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20200611_dm_kristian_hornsleth_004.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Der er generelt fart på, når man taler med Kristian von Hornsleth - selv når det drejer sig om den 57-åriges lovovertrædelser.

Hornsleth var veloplagt, da SE og HØR mødte ham til fernisering på Strayfield Gallery.

Hans blå øjne lyste sågar op, da samtalen faldt på frakendelsen af kunstnerens kørekort.

- Har du sat dig bag et rat efter din dom?

- Nej, ikke endnu.

- Men det er planen?

En længere pause begynder, hvor svaret bliver nøje overvejet.

- Altså, Jeg må ud og køre på en bane eller sådan noget. Jeg kan godt lide at køre stærkt ikke. Måske, hvis der var nogle lukkede baner, men jeg er faktisk begyndt at vænne mig til det. Jeg har fået en chauffør.

- Får du nogle gange chaufføren til at køre for hurtigt?

En endnu længere pause begynder, inden et smil vokser frem i kunstnerens mundvige.

- Ja, men man kan jo skubbe på, hvis man hænger lidt i bremsen, siger Kristian von Hornsleth grinende.

Taget i vanvidskørsel

Politiet har til gengæld ikke haft de store latterkramper, når de har været i kontakt med Hornsleth.

Billedmægleren fik frataget kørekortet efter to fartovertrædelser, hvor den første var 27. september 2017, hvor han kørte 161 km/t., hvor man må køre 110.

Anden gang gik det endnu vildere for sig, hvor kløen i højre fod 9. januar 2019 resulterede i en fart på mindst 120 km/t. i en zone, hvor man må køre 50 km/t.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20200611_dm_kristian_hornsleth_016.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Kristian von Hornsleth er måske snart at finde på en tohjulet.

en boret scooter

Det er dog ikke altid, at chaufføren kan være klar, hvorfor Kristian von Hornsleth gør sig tanker om en scooter.

- Jeg skal have mig en stor scooter, som ligner en rigtig motorcykel. Jeg ved ikke, om Harley Davidson laver nogen?

- Kommer det ikke til at være tosset at køre rundt på en falsk motorcykel og køre 30 km/t.?

- Jo, men den kan vel bores, griner Kristian von Hornsleth.

Sponsoreret indhold