Kongelige16. juni 2020

Dronning Margrethe afslører: Det spiser jeg til morgenmad

Hendes Majestæt afslører, at hendes morgenmad er ganske simpel
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En gruppe skolebørn fik virkelig lov til at få stillet deres nysgerrighed, da de fik lov at stille dronning Margrethe spørgsmål i TV 2-programmet "Børnenes dronning".

Programmet er optaget i anledning af, at 100 børn havde lavet malerier til dronningen i forsinket fødselsdagsgave.

Og i den forbindelse fik børnene lov til at stille regenten spørgsmål.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/20200616_hjp7834.jpg
 Foto: Hanne Juul

Det er nemt at spise som en dronning. Foto: Hanne Juul

Et af børnene, der havde fået lov til at komme med i Riddersalen på Christiansborg, hvor dronningen tog imod den forsinkede fødselsdagsgave, spurgte, hvad hun fik at spise til morgenmad.

Og her var der hverken croissanter eller røræg på menuen, afslørede dronningen, der svarede:

- Jeg får et glas mælk og en kop kaffe, og så spiser jeg en lille portion havregrød og måske lidt brød med marmelade eller honning på.

Så det er altså ganske nemt at spise som... en dronning.

Sponsoreret indhold