Kendte17. juni 2020

Ugens stjerner: Jesper “Jokeren” Dahl fylder 47 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver.
Af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jokeren_2.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup)

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 17. juni til og med tirsdag den 23. juni.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Måske har du behov for at komme i form til sommeren? Der er gode muligheder for, at du kan komme godt i gang! Det kræver selvfølgelig overskud, men det er på vej. Du vil helst være sammen med andre, når det gælder træning og motion, men gør det på egen hånd.

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Peter Belli: Fylder 77 år den 19. juni

Trine Pallesen: Fylder 51 år den 19. juni

Ditte Gråbøl: Fylder 61 år den 22. juni

FISKENE

19. februar-20. marts

Du begynder at vågne op og se på tilværelsen med mere optimistiske øjne. Din handlekraft er mere markant, og vennerne giver dig en hjælpende hånd. Dog må du regne med, at størstedelen af det arbejde, som ligger foran dig, må du selv klare.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Sager fra februar og marts bliver genaktiveret, med forventning om at det nu er langt mere overskueligt for dig. Du får ekstra kræfter tilført, og det bevirker, at du får klaret opgaver, som har ventet. Udnyt ugens dynamik til at få gang i processer, du er tovholder på.

TYREN

21. april-21. maj

Du er omgivet af mennesker, men du har en stærk følelse af at stå alene med nogle opgaver. Det er langtfra en dårlig udgangsposition, for nu kan du nemmere træde i karakter og endelig få mere tid til at indhente oplysninger, så du kan træffe endelige afgørelser.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Din stemning bliver påvirket af ydre ting og omstændigheder. Læg nyhedsstrømmen lidt på hylden, så du får mulighed for at finde dit eget ståsted. Økonomi er i fokus, og det kan påvirke dit humør. Du går en lysere tid i møde allerede fra starten af næste uge.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Det er starten på sommer- og ferieugen, og du får særdeles travlt. Du bør sikre dig, at alle opgaver er færdige. Det kan blive nødvendigt at multitaske. Men du når det hele, hvilket bevirker, at du allerede i weekenden kan slappe lidt mere af og finde den indre ro.

LØVEN

23. juli-23. august

Du har mange gøremål, og du har lovet dig selv at afslutte alle halvfærdige projekter. Du kan opleve at se en sag fra en ny vinkel – det giver et helt andet perspektiv, hvorefter nogle brikker vil falde på plads. Derudover vil du have godt af at geare lidt ned i weekenden.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Du holder dig lidt tilbage i sociale sammenkomster alt efter sundhedstilstanden på landsplan. Du vil gerne være social, og der er mulighed for at ses og være sammen med en snæver kreds, måske mest familien. Tiden er velegnet til at reflektere.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Det giver god mening at finde ud af sammenhængen, hvis eller når du foretager research, inden for et bestemt område. En af dine venner har hjulpet dig med nogle arbejdsopgaver og er nu klar til at rykke videre. Fra næste uge står du på egne ben.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Efter en tid, hvor du måske føler, at du har været lidt ineffektiv, begynder du så småt at vågne op til dåd. Du får dine kræfter tilbage og får klaret en hel del praktiske ting. Du slækker lidt på dine faste principper, hvilket vækker begejstring. Weekenden byder på udlængsel.

SKYTTEN

23. november-21. december

Nogle af dine normale aktiviteter er gået lidt i stå, men der kommer lidt mere aktivitet ind i billedet. Du får lyst til at foretage dig ting, som du ikke synes, at du har kunnet på det seneste. Nyd energien, der tilflyder dig, og som kan bruges til at få nogle større projekter på plads.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Der er særlig fokus på parforhold eller til en af dine nærmeste samarbejdspartnere. Det er ikke sikkert, du ved, hvad det er, din partner har behov for – og vedkommende ved det måske heller ikke selv! Derfor er det ikke helt nemt at være behjælpelig.

Sponsoreret indhold