Mette Walsted: Intet kan forhindre mig
På 15. år tager Mette Walsted Vestergaard til Roskilde Festival. Intet kan holde hende væk - heller ikke en kæmpe mave. TV-værten er gravid i 8. måned med sit første barn, som hun venter sammen med kæresten Michael Kristiansen.
- De slipper aldrig af med mig igen. Det er det sjoveste og hyggeligste arbejde, man kan forestille sig, siger Mette Walsted Vestergaard til Ekstra Bladet.
Læs også: Mette Walsted Vestergaard: Gravid
37-årige Mette Walsted Vestergaard arbejder frivilligt på festivalens musikkontor, hvor hun laver helt almindeligt kontorarbejde og hjælper musikerne med at få styr på de lavpraktiske ting såsom, hvor de må parkere, og hvor de skal sove. Arbejdstiden kan snildt løbe op i 100 timer.
- Jeg har arbejdet som frivillig på festivalen i 15 år i træk. Og jeg har ikke tænkt mig at gå glip af det i år, selv om jeg, når festivalen går i gang, er gravid i ottende måned. Det bliver dog nok en lidt mere stille og rolig festival, end det plejer. Blandt andet dropper jeg teltet og tager hjem og sover om aftenen, siger tv-værten.
Læs også: Mette Walsted Vestergaard: Smaskhamrende nyforelsket
Hvis Mette Walsted Vestergaard skal give et godt råd til nye festivalgængere er det, at droppe den minutiøse planlægning og i stedet lade sig overraske.
- Jeg har sjældent på forhånd nogen som helst idé om, hvilke bands jeg vil høre. Jeg lader mig gerne udsætte for musik, som jeg ikke lige havde regnet med, jeg ville høre, siger hun.
Se også billederne fra Fashion Fodboldturneringen på Roskilde.
Sådan så det ud, da Mette Walsted Vestergaard var på Roskilde Festival i 2007 (Foto: Michael Medgyesi)
Læs alt om årets Roskilde Festival på SEOGHØR.DK