Reality17. juni 2020

Bryder forlovelse: ”Too Hot To Handle”-par Francesca Farago og Harry Jowsey går fra hinanden

Det er kun lige godt en måned siden, at parret blev forlovet over Zoom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/harry_og_francesca_too_hot_to_handle.jpg
 Foto: Netflix

Så gik den desværre ikke længere for det nok mest kendte, og mest omdiskuterede, par fra den hypede Netflix serie ”Too Hot To Handle”.

Den 26-årige Francesca Farago og den 22-årige Harry Jowsey mødte hinanden under svære vilkår, da de i datingprogrammet slet ikke måtte kysse, kæle eller knalde – medmindre de fortjente det.

Det var relativt svært for de to, der endte med at koste hele gruppen hele 138.000 kroner ud af den samlede pengepræmie, fordi de simpelthen ikke kunne holde fingrene for dem selv.

Derfor var det da også til mange fans glæde, at de to faktisk fortsatte med at date, da de vendte hjem fra luksusresortet i Mexico, og ikke mindst da den 22-årige Harry valgte at fri til Francesca for bare en måned siden over zoom, da hele holdet var del af en virtuel reunion.

Men nu er kærligheden svundet ind mellem realityparret. Det afslører Francesca i en ny YouTube-video.

- Harry og jeg er ikke sammen længere. Han valgte at gå fra mig, fordi han ikke kan klare at have et langdistance forhold mere. Jeg var selvfølgelig knust. Jeg gjorde alt, hvad jeg kunne, lyder det i videoen.

Ifølge Francesca så sagde Harry fra overfor forholdet, da hun var i Los Angeles for at besøge Harry, hvor det ellers var meningen, at hun også skulle flytte til, så de to kunne være tættere på hinanden.

Til at starte med troede realitybaben da heller ikke på, at bruddet ville være endeligt.

- Jeg havde ikke en gang lyst til at fortælle mine venner det, fordi jeg troede, vi skulle igennem en svær periode, og at vi ville finde ud af det til sidst, forklarer hun.

Men det var ikke tilfældet for Harry, der valgte at bryde forlovelsen til den fire år ældre skønhed.

Forhold fyldt med skænderier

Det var åbenbart heller ikke kun i realityprogrammet, at det kunne gå op og ned for parret, der havde sine kampe allerede inden for få dage.

Også da forholdet fortsatte i de vante og trygge rammer, var der skænderier og diskussioner.

- Vi kunne diskutere en gang imellem, men det var aldrig om ting, der ville kunne ende forholdet for mig. Men jeg tror for ham, der endte de små ting med at være de altafgørende.

- Jeg ville have kæmpet mig igennem det. Klaret alle kampe og skænderier, og jeg ville aldrig have givet op, men det var ikke gengældt. Han er ved at komme videre, og jeg er nødt til at gøre det samme.

På sin Instagram har stjernen efterfølgende gjort det klart, at videoen er det mest rå, hun kunne give lige nu.

- Det føles som en kæmpe vægt, der er løftet fra mine skuldre nu. Jeg er glad for, at jeg postede det, og jeg håber, at alle snart kan forstå det, fortæller hun i sin story.

Også Harry har åbnet op om det endte forhold på sin seneste Instagram story.

- Francesca ved, at jeg altid vil elske hende, og hun vil altid have en helt særlig plads i mit hjerte.

Du kan se hele videoen herunder:

Sponsoreret indhold