Reality18. juni 2020

"Årgang 0"-Emma jubler: Jeg er blevet student

Emma Josefsen, der sprang fra "Årgang 0"-holdet, da hun var 15, kan nu fejre sig selv med studenterhuen på hovedet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190209_cfi6015.jpg
 Foto: Claus Fisker

På hovedet sidder den flotte blå hue, og favnen er fuld af røde roser.

Emma Josefsen er ét stort smil i disse dage, for nu kan hun fejre en veloverstået afsluttende eksamen fra HHX i Skjern.

Emmas Instagram er fuld af beviser for, at hun nu kan kalde sig selv student. Også den 20-årige "Årgang 0"-stjernes forældre poserer stolt sammen med deres datter på ét af billederne.

Den nyudklækkede student frygtede ellers, at corona ville stå i vejen for hendes eksamen og fejring.

- Tiden hvor Danmark lukkede helt ned, var hård, fordi vi ikke havde afklaring om noget. Vi frygtede, at vi ikke fik lov til at blive studenter, og at vi ikke kunne fejre det, siger Emma til SE og HØR.

Da "Årgang 0" i starten af i år sendte det afsluttende program, deltog Emma Josefsen, da det var vigtigt for hende at sætte ordentligt punktum for de udsendelser, der havde fulgt hende siden fødslen.

Hun tog ellers beslutningen om at forlade programmerne, da hun fyldte 15. Frem til det år, fik Emma det gradvist værre og værre, og blev til sidst konstateret stress.

Over for TV2 fortæller hun, at hun mistede fornemmelsen for tid, men at hun siden har kunne regne ud, at hun lå 30 dage i mørket på sit værelse med en klud for øjnene.

Da "Årgang 0" i starten af 2015 blev sendt som det plejede, oplevede Emma, at de tunge følelser kom tilbage.

- Jeg havde fået det nogenlunde godt igen, da programmerne endelig kom. Og så fik jeg det rigtigt dårligt igen, fortalte hun dengang.

Skoletiden på HHX har dog været helt anderledes og meget bedre for Emma.

- Jeg har det rigtig godt nu. Jeg har slet ikke været nede med stress på handelsskolen, fordi jeg har været bedre til at planlægge min tid. Jeg har virkelig været glad for at gå på skolen og i min klasse, fortæller den nyslåede student til SE og HØR.

Unge Emma fra Tarm i Vestjylland fortalte til BILLED-BLADET, at hun glædede sig enormt til at blive færdig med uddannelsen. Og at hun havde planer om at rejse.

- Jeg har altid drømt om at komme til Australien, og jeg regner med at arbejde som au pair hos en familie i et halvt år, fortæller Emma, der også vil spare op, så hun senere kan få råd til at studere i København, lød det.

Og den plan holder stadig, fortæller Emma i dag.

- Først vil jeg arbejde et år, hvorefter jeg håber, at kunne rejse til Australien næste sommer som au pair.

Sponsoreret indhold