Mette-Marit i sorg: Bonusfar er død

Den norske kronprinsesse Mette-Marit er blevet et familiemedlem fattigere: Hendes bonusfar er netop gået bort. Det skriver norsk SE og HØR.
Magnar Alfred Fjeldvær, der siden 2011 har dannet par med Mette-Marits mor Marit Tjessem, blev 83 år.
- Vor kære, gode, venlige og betænksomme Far, Bedstefar og svigerfar er sovet stille ind i Kristiansand 15. juni. Højt elsket og dybt savnet, står der i dødsannoncen, som er indrykket af Fjeldværs familie, Marit Tjessem og kronprinsesse Mette-Marit.
Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses Magnar Alfred Fjeldvær i rødt slips til Marius Borg Høibys konfirmation tilbage i 2012. Foto: Andreas Fadum
- Vore varmeste tanker går til Marit Tjessem og til Magnar Fjeldværs nærmeste familie, siger kong Harald og dronning Sonja til norsk SE og HØR via deres kommunikationschef Guri Varpe.
- Vi vil savne Magnar, som betød meget for familien, udtaler kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit.
Magnar Fjeldvær og Marit Tjessem gjorde deres forhold officielt, da han var ved hendes side til kronprins Haakons fødselsdagsfest i 2011.
Siden har han ved flere anledninger ledsaget sin kæreste til royale arrangementer, blandt andet kongeparrets 80-års fødselsdag og kronprinsparrets 10-års bryllupsdag.