Joachim vil score kassen: Så skyhøj er huslejen
Mens prins Joachim bor i Paris, vælter millionerne ind på kontoen.
Og det er ikke bare apanagen på 3,8 millioner skattefrie kroner. For prinsen vil også tjene kassen som boligudlejer.
Nu kan SE og HØR således afsløre, at Joachim og Maries villa til 34,5 millioner kroner på Emiliekildevej i Klampenborg skal udlejes.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Den hvide kæmpevilla ligger i eksklusive omgivelser på Emiliekildevej i Klampenborg nord for København. (Foto: Hanne Juul)
Huset blev i sin tid betalt kontant, og Joachim udnyttede sin kongelige momsfritagelse maksimalt, da hytten skulle renoveres.
I det seneste år har veninden Caroline Fleming lejet hytten for en klækkelig sum.
Ifølge SE og HØRs oplysninger har eksbaronessen fra Valdemars Slot betalt lige i underkanten af 80.000 kroner om måneden for de 527 kongelige kvadratmeter i glamourøse postnummer 2930.
Her kunne Fleming og familien også svale sig i en luksuriøs swimmingpool og boltre sig i den perfekt trimmede have.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Jetsetter og eksbaronesse Caroline Fleming, 44, har lejet villaen på Emiliekildevej i et år, men er nu rykket videre.
Søndag aften delte hun på sin Instagram, at det var sidste aften i Joachims hus.
– De sidste kasser er klar til at blive lukket, og vi skal nyde vores sidste aftensmåltid her på gulvet, hvor maden serveres i dens boks, da alt køkkenudstyr osv. er pakket.
Tiden er næsten kommet til at åbne livets næste kapitel. Og sove. Det er altsammen meget spændende, skrev Fleming. (Foto: Claus Poulsen)
Det betyder, at Joachim og Maries hvide villa med sortglaserede tegl er ledig straks.
Vild pris
Og det er formentlig ikke småpenge, Joachim atter scorer på udlejningen.
Ifølge direktør i det eksklusive administrations- og udlejningsfirma Ejendomsvisioner, Ian Høiland, kan en villa i Joachims klasse indbringe op imod 65.000 kroner i månedlig husleje – eksklusiv forbrug.
Og netop forbruget er som bekendt heller ikke helt billigt for en villa af den størrelse – hvilket den tidligere lejer, Caroline Fleming, altså kan skrive under på.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Så lækkert er huset og grunden fra luften. (Foto: COWI)
SE og HØR har både forelagt hoffet prisen på de 80.000 kr. samt vurderingen på op til 65.000 kr. i månedlig husleje.
Kongehuset vil dog ikke afsløre, hvad prisen lander på eller hvem der skal bo der. De detaljer er ifølge Kongehusets kommunikationsafdeling private.
Apanagegys og usikker fremtid: Prins Joachims store år
Det medførte en regulær mediestorm mod Kongehuset, fordi mange mente, at udlejningspraksissen var en tand for grådig.
Presset blev for stort – og til sidst meddelte Kongehuset, at hytten ikke længere kunne lejes.
Skattefrie millioner
Kontrakten er treårig, men der er mulighed for forlængelse.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Joachim og Marie, 44, samt ungerne Henrik og Athena er rykket til Paris, mens boligen herhjemme atter skal udlejes. (Foto: Hanne Juul)
Et job som dette ville normalt kunne indbringe 1,2 millioner kroner i løn, men det takkede Joachim nej til.
I stedet beholder han sin skattefrie apanage fra Danmark på 3,8 millioner kroner – og må dermed siges at være ganske overbetalt.
Boligløs i Danmark
Joachims opgaver som prins kommer til at træde baggrunden, når han begynder jobbet som forsvarsattaché.
I august 2019 deltog han i Copenhagen Historic Grand Prix, og så deltog han naturligvis i nytårskur og nytårstaffel i Christian VII's Palæ i januar.
Og med udlejningen af Emiliekildevej-villaen står Joachim og Marie uden fast bolig i det land, der finansierer deres jetsetliv i Paris.