Kendte1. juli 2020

Ung sanger påstår at have haft affære med Will Smiths kone: - Jeg elsker hende

Sanger August Alsina afslører i interview saftige detaljer om sin affære med Jada Pinkett Smith. En affære Will Smith angiveligt gav tilladelse til
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/will-jada.jpg
 Foto: MEGA

Den 27-årige sanger August Alsina har fået internettet på den anden ende, efter afsløringen om, at han har haft en årelang affære med Jada Pinkett Smith.

I et interview med Angela Yee fortæller den unge sanger om sit forhold til den 48-årige Jada Pinkett, ligesom han også fortæller, at Will Smith, som Jada er gift med, gav ham sin velsignelse.

- Jeg gav mig selv fuldstændig til det forhold i årevis. Jeg elskede og elsker hende virkelig ægte og dybt. Jeg gav mig selv til det, jeg gav mit fulde jeg til det. Til det punkt, at jeg kan dø nu og være okay med at vide, at jeg oplevede det og ved, hvordan det føles.

AUGUST ALSINA FORTÆLLER OM FORHOLDET TIL JADA:

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Folk må tro lige det, de vil, men det, jeg ikke er okay med, er, at der bliver sat spørgsmålstegn ved min karakter. Jeg er ikke en ballademager. Jeg kan ikke lide drama. Drama giver mig faktisk kvalme, siger han og fortsætter:

- Jeg synes heller ikke, at det nogensinde er vigtigt for folk at vide, hvad jeg laver, hvem jeg går i seng med, hvem jeg dater, okay? Men i det her tilfælde, er det meget anderledes, fordi der, som jeg har sagt, er så mange mennesker, som ser skævt på mig.

- Det er, fordi folk ikke nødvendigvis kender sandheden, men jeg har aldrig gjort noget forkert, siger han og forklarer, at affæren har kostet ham både venner og forretningsforbindelser, fordi folk har dømt ham på hans forhold til Jada.

Will Smith gav dem lov

August Alsina fortæller, at Will Smith faktisk satte sig ned sammen med ham for at tale om forholdet til Jada og for at få nogle retningslinjer på plads. Will Smith og Jada Pinkett har nemlig ikke haft nogle planer om at gå fra hinanden.

August Alsina og Jada Pinkett er flere gange blevet fotograferet sammen:

Artiklen fortsætter efter opslaget...

- Jeg ryster lige nu, fordi det næsten slog mig ihjel. Ikke næsten. Det gjorde det. Det skubbede mig til at være en anden person, et nyere jeg. Det brød mig ned, fortæller han.

Ifølge August Alsina mødte han Jada Pinkett gennem hendes søn, Jaden, der introducerede parret for hinanden tilbage i 2015. De blev efterfølgende særdeles tætte, og Jada tog endda sin unge flirt med på familieferie til Hawaii, ligesom de også fulgtes sammen til BET Awards i 2017.

Det er dog ikke en bitter Alsina, der sidder tilbage alene.

- Jeg elsker de mennesker bogstaveligt talt som min familie, siger han om Smith-familien. Jeg har ikke nogen dårlig ting at sige om dem. De er vidunderlige mennesker.

Jada Pinkett Smiths repræsentanter har til Page Six udtalt, at sangerens påstande "absolut ikke er sande."

Rygter om at Jada Pinkett og Will har et åbent ægteskab har floreret længe og blomstrede især, da hun i 2013 i et Facebook-opslag skrev, at "Will kan gøre lige, hvad han vil".

Jada Pinkett og Will Smith har været gift siden 1997 og har sammen sønnen Jaden og Willow på 19. Will har desuden også sønnen Trey på 27 med ekskonen Sheree Zampino.

Sponsoreret indhold