Demi Lovato i sorg: Morfar er død
27-årige Demi Lovato har mistet sin elskede morfar. Det fortæller hun på Instagram.
- Jeg vågnede i dag til nyheden om, at min bedstefar Perry var gået bort tidligt denne morgen. Han har været syg i et par år, så selvom jeg er lettet over, han ikke længere er i smerter, så gør det stadig ondt, at min familie og jeg ikke kan sige farvel med en ordentlig begravelse i et stykke tid. Men det er realiteterne under denne pandemi, skriver hun i en længere tekst på Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sangeren har postet en lang række fotos af bedstefaren, blandt andet et hvor han kysser en ung Demi Lovato på kinden.
Også sangerens mor hylder sin afdøde far:
- Du var den bedste far i hele verden. Jeg elsker dig for evigt, skriver hun på sin Instagram.