Tidligere tyksak får DiCaprio til at kaste op
Det kan godt være, at manuskriptet til "The Wolf of Wall Street" dikterer, at skuespilleren Jonah Hill må lægge krop til knytnæveslag fra kollegaen Leonardo DiCaprio.
Men komikeren og skuespilleren fik alligevel sin hævn over sin ikoniske medspiller - ved hjælp af sine evner inden for improvisation. Det skriver netmediet Digital Spy.
- Vi havde kampscener, hvor vi skulle være meget fysiske, og han gav mig tørre tæsk i seks måneder - og han er større end mig, så jeg kunne ikke rigtigt give igen, fortæller skuespilleren ifølge Digital Spy til wenn.com.
Leonardo drømte om at blive massemorder
Men det lykkedes alligevel Jonah Hill, som blandt andet er kendt fra filmene "Superbad" og "21 Jump Street", at give sin medspiller igen under en scene, hvor de to venner spiser sushi sammen.
- I manuskriptet stod der, at han skulle sige; "vil du havde det sidste stykke?", og jeg siger "ja", og spiser det, siger han og fortsætter:
- Men i første take spørger han, og så jeg siger nej. Så han blev nødt til at tage 100 takes til, hvor han spiste sushien igen og igen. Til sidst lå han på gulvet og kastede op i en skraldespand, fortæller Jonah Hill.
Men til trods for tæsk og sushi-hævn, så har den 30-årige skuespiller ikke andet end kærlige ord tilovers for sin medspiller.
- Han er den bedste, siger Hill ifølge E! Online om kollegaen.
The Wolf of Wall Street, som er instrueret af Martin Scorsese, får amerikansk premiere juledag. Den rammer de danske biografer den 9. januar 2014.
Leonardo DiCaprio: Giver guldring til Kate Winslet