Pierre-Emile Højbjerg er blevet far igen
Den kun 24-årige fodboldspiller, der til dagligt slår sig løs på grønsværen hos engelske Southampton, er blevet far for anden gang.
Det afslører Pierre-Emile på sin Instagram-profil, hvor han deler et billede af det lille vidunder med sine mere end 22.000 følgere.
Samtidig afslører han navnet:
- For 10 dage siden, blev jeg den heldigste mand. Min klippe fødte vores søn Theo. Livet er virkelig specielt, skriver han efterfulgt af en hjerteemoji.
Artiklen fortsætter under billedet …
Tilbage i februar delte den nybagte far til to den glædelige nyhed om, at han og hustruen Josephine Siw Nielsen skulle være forældre for anden gang. Parret har i forvejen datteren Rosa, som kom til verden i september 2017.
Pierre-Emile Højbjerg og Josephine Siw Nielsen har dannet par siden 2015. I efteråret 2019 blev de to gift ved en privat ceremoni på Københavns Rådhus.