Kendte15. juli 2020

Ugens stjerner: Linda P fylder 36 år

Herunder giver astrolog Cathrine Oppenheim et indblik i, hvordan din uge bliver.
Af
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linda.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Af astrolog Cathrine Oppenheim

Astrolog Cathrine Oppenheim har endnu engang kigget på stjernerne og fortæller dig herunder, hvordan din uge bliver.

Horoskopet gælder fra onsdag den 15. juli til og med tirsdag den 21. juli.

VANDMANDEN

21. januar-18. februar

Dit behov for tilbagetrækning dukker igen op, og du får dyrket nogle af dine interesser eller får frugtbare erkendelser, som kan hjælpe dig videre. Det er en god idé at lytte til egne behov og til at finde ro på de indre planer. Har du lyst til større ændringer – så gør det!

DE FYLDER OGSÅ ÅR I DENNE UGE:

Anne Dorthe Michelsen: Fylder 62 år den 17. juli

Sofie Lassen-Kahlke: Fylder 41 år den 18. juli

Mikael Kamber: Fylder 53 år den 21. juli

FISKENE

19. februar-20. marts

Find en god attitude til den magtkamp, der finder sted i denne uge. Du bør fremstå som en rollemodel, men du bliver udfordret, og det må du ikke ignorere. Det er vigtigt, at du får gjort klar, hvor du står – også selv om du måske anses for at være lidt gammeldags.

VÆDDEREN

21. marts-20. april

Dagene er velegnede til at lade op og komme til kræfter. Du kan se frem til en lang periode med mere ro, og hvor du kan gøre næsten lige, hvad du har lyst til. Det er midt i ferieperioden, og du føler dig fri og uafhængig. Uro i familien kan dog kræve en her og nu-løsning.

TYREN

21. april-21. maj

Du har det fint med mange bolde i luften og nyder at have din frihed til at handle. Dog må du tage lidt hensyn til en kæreste/partner, som nok har en del indflydelse på dig. Diskussioner blusser op om gammelkendte emner, men du vælger at holde lav profil.

TVILLINGERNE

22. maj-21. juni

Du er indtryksmodtagelig og kan reagere impulsivt og måske også uhensigtsmæssigt. Overvej lige en ekstra gang, inden du udtaler dig, for du kan virke mere irriteret og sur, end du er. Du er usikker på en akut opstået situation og har svært ved at finde den rette grimasse.

KREBSEN

22. juni-22. juli

Samarbejde, og især parforhold, vil være aktuelt. Hvordan finder du og din partner et fælles fodslag, uden den ene skal indordne sig? Det kan være et af ugens store udfordringer. Af natur er du stædig, men indser at i lige netop denne situation er det nok klogest at rette ind.

LØVEN

23. juli-23. august

Der er nogle konkrete ting, du må forholde dig til. Nogle af dine vaner skal ændres – måske til en sundere livsstil. Der kan være ændringer i hverdagen, der kræver, at du gør noget anderledes. Det er ikke nyt, men måske udfordrende, fordi du har behov for fred lige nu.

JOMFRUEN

24. august-23. september

Du tager kritik meget personligt, og det påvirker dit humør. Det kan være svært for andre at tackle dine humørsvingninger. Hvis du er opmærksom på det, kan du styre dine tanker i en positiv retning. Slip nogle af dine faste principper – det er gavnligt i sidste ende.

VÆGTEN

24. september-23. oktober

Du kan ikke være to steder på en gang, men du har behov for at komme rundt og få nye indtryk. Måske kan du tage et sted hen, der dækker dit behov for input. På familieområdet er der forhandlinger i gang. Det er de stærke/ældre i familien, der vinder ”kampen”.

SKORPIONEN

24. oktober-22. november

Du har meget bestemte holdninger. Måske er det tid til at se på, om du evt. kan slække på nogle principper. Ferien afholdes måske i disse dage, men det påvirker ikke dit tempo, idet du får meget fra hånden, da foretagsomheden er høj.

SKYTTEN

23. november-21. december

Du kan evt. blive fri for bekymringer i denne uge. Det rækker tilbage til tidligere på året, men først nu kan du overskue eller gøre noget ved det. Du har været igennem en proces, som har været rig på erkendelser. Økonomi kan være afgørende for dine valg.

STENBUKKEN

22. december-20. januar

Det er ferietid og dermed oplagt at gå i dybden med nogle af dine interesser. Der er sket en del ændringer i din tilværelse – måske ifbm. covid-19 – men under alle omstændigheder vil der være nok at tage fat på, og som trænger til at blive bragt i orden.

Sponsoreret indhold