Christiane købte L.O.C ud: Nu har hun solgt skilsmisse-villaen
Christiane Schaumburg-Müller har længe stået som ene-ejer af skilsmisse-villaen i Hellerup.
Den 38-årige tv-værtinde Christiane Schaumburg-Müller købte eksmanden L.O.C. ud af huset, dengang de blev skilt.
Og nu har hun tjent et par millioner på salget af det flotte hus.
Salget af Schaumburg-Müllers villa og købet af parrets nye fælles hjem er nemlig sket i en byttehandel - et såkaldt mageskifte - hvor køber og sælger bytter ejendom.
Det fremgår af Tingbogsattesten.
Artiklen forsætter under billedet.
Christiane sammen med sin nye millionær-flamme, Daniel Åxman. Foto: Privat/Chrichri.dk
Christiane Schaumburg-Müller har fået 13,5 millioner kroner for sit hus, som hun købte i 2007 med sin eksmand. Den gang gav parret 10,7 millioner kroner for adressen.
Flytter rundt i kommunen
Villaen i Hellerup, hvor hun har boet sammen med sønnen Constantin, tæller hele 313 kvadratmeter fordelt på otte værelser.
Nu har "Vild med dans"-værten besluttet, at det er tid til at komme videre med den nye kæreste Daniel Åxman. Han har netop også solgt sin milliondyre villa i Hellerup.
I selv samme kommune har parret en kolos af en rødmursten villa på næsten 530 kvadratmeter fordelt på ti værelser, det skriver Boliga.
Huset kostede ifølge tinglysningen af ejendommen 31,5 millioner kroner og ligger i Gentofte ganske tæt på Bernstorff Slotshave.
Christiane Schaumburg-Müller offentligjorde sit forhold til rigmanden Daniel Åxman i starten af året - hvor hun på hjemmesiden til sit foretagende; Chri Chri offentliggjorde et billede af sin nye kæreste.
Danskerne kender blandt andet Christiane Schaumburg-Müller som skuespillerinde i Den Skaldede Frisør og i 2900 Happiness - mens hendes CV også tæller værtinde-roller i programmer som Boogie og Zulu Kvæg-ræs.
Daniel Åxman er derimod knap så vant til rampelyset, omend han blandt andet har gjort sig bemærket ved at have købt Asiens dyreste lejlighed gennem selskabet Lead Connection Limited.
Prisen lød ifølge flere medier på 430 millioner kroner.