Kardashian-kaos: Sådan reagerede Kim på Kanyes udbrud
Indlæggelse, inddragelse af børnene og voldsomme krav er bare noget af det vanvid, som Kanye West fyrede af på Twitter i mandags.
De mange tweets, som efterfølgende er blevet slettet, har naturligvis medfødt et hav af reaktioner fra fans, følgere og medier verden over.
Blandt de mange påstod Kanye, at hans hustru, Kim Kardashian, prøvede at få ham indlagt mod rapperens egen vilje.
I den lidt lettere boldgade lovede hr. West et væld af ny musik, som hans fans - muligvis - kan se frem til inden for den nærmeste fremtid.
Artiklen fortsætter under billedet...
Kim og Kanye har fire børn sammen. North på syv, Saint på fire, Chicago på to og Psalm på 14 måneder (Foto: MEGA)
Men det, der fik Kim Kardashian til at rase allermest, var, da Kanye skrev, at hendes mor, Kris Jenner, ikke må se børnene længere.
Kim og Kanye har fire børn sammen, og samværet med dem truede Kanye altså sin svigermor med at sætte en stopper for.
En kilde tæt på familien fortæller nu, at det gjorde Kim godt og grundigt sur og ked af det. Det skriver People.
- Hun var mest sur over, at Kanye sagde, at Kris ikke må være omkring børnene, siger den velinformerede kilde og fortsætter:
- Intet kunne være længere væk fra sandheden. Kris er en vigtig del af børnenes liv, og Kim elsker det bånd, de har. Hun er hundrede procent velkommen omkring børnene.