Så dyr er dronning Margrethes lokumsregning
Ligesom mange danskere i år har droppet udlandsrejsen, så har den danske kongefamilie også valgt at holde ferie i Danmark.
Og mens de fleste nyder en mere enkel - måske endda mere primitiv - ferie i et sommerhus, så er der ikke meget das og varmtvandsbeholdere med begrænsede mængder varmt vand over kongefamiliens sommerresidens på Gråsten Slot.
Lige nu har Danmarks regent taget ophold på Gråsten Slot, og før det nød kronprinsfamilien deres ferie i det sønderjyske slot.
Artiklen fortsætter under billedet.
Tal fra Slots- og Kulturstyrelsen, som Ekstra Bladet har indblik i, viser, at der er blevet renoveret tre toiletter og et badeværelse på Gråsten slot. Og den samlede regning lød på intet mindre end 527.713 kroner.
Artiklen fortsætter under billedet.
I mange år var det tradition, at hele den kongelige familie hvert år samles på Gråsten Slot. Foto: Aller Media DK
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger blev et badekar erstattet af en bruser på badeværelset, ligesom en vaskesøjle flyttede ind. Desuden blev radiatorerne skiftet ud med gulvvarme.
I alle de fire renoverede rum blev rørføringen udskiftet, og de tre toiletter blev fornyet med armatur, gulv, spejle, kroge og toiletpapirholdere.
Og det er ikke kun de sanitære forhold, der er blevet forbedret: Også haven har fået en overhaling, og det ville få et afsnit af "Hokus Krokus" til at blegne.
Ifølge Ekstra Bladet har hun fået en køkkenhave til 22 mio. kr., og genplantningen af et staudebed løb op i intet mindre end 235.733 kroner.