Kongelige26. juli 2020

Ny bog chokerer: William brugte to ord om Meghan - og det blev enden for ham og Harry

I en ny bog om prins Harry og hertuginde Meghan bliver det forklaret, hvorfor brødrene William og Harry blev uvenner
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En ny bog om prins Harry og hertuginde Meghan trækker i disse dage overskrifter i de britiske medier.

Bogen "Finding Freedom: Harry and Meghan and the Making of a Modern Royal Family", der udkommer den 11. august, løfter sløret for en masse dramatiske detaljer om Megxit.

Det er journalisterne Omid Scobie og Carolyn Durand, der har talt med kilder i Harry og Meghans inderkreds, og bogen tegner et billede af et kongehus, som er gennemsyret af jalousi og intriger.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega626985_013_0.jpg
 Foto: MEGA

Stemningen var ikke god, da prins Harry og Meghan tilbage i marts deltog i deres sidste officielle begivenhed. Foto: MEGA

I et uddrag fra bogen, der denne weekend bliver bragt i The Sunday Times, fremgår det blandt andet, at William brugte en helt bestemt formulering om Meghan, og det blev enden på de to prinsers tætte forhold.

38-årige prins William skulle angiveligt have rådet sin to år yngre lillebror til at "tage sig god tid til at lære denne pige at kende".

Og åbenbart faldt formuleringen "denne pige" prins Harry for brystet, der mente, at hans storebror fremstod "snobbet og nedladende".

Af et andet uddrag, som blev bragt i går, fremgår det også, at de to hertugpars forhold var præget af jalousi.

Ifølge bogen var Harry og Meghan jaloux på William og Kate, som de følte fik tildelt mere fremtrædende roller i kongehuset.

Omvendt frygtede "snoge" i det britiske hof også, at Harry og Meghans popularitet ville overskinne kongehusets popularitet.

Sponsoreret indhold