”Selling Sunset”-babe er blevet forlovet
Vi lærte Netflix-stjernen Heather Rae Youngs nye kæreste, Tarek El Moussa at kende i den anden sæson af realityhittet ”Selling Sunset”.
I seriens anden sæson, der havde premiere på streaminggiganten tidligere på året, vendte Heather tilbage fra ferie med en ny fyr, og trods der ikke kun var velmenende kommentarer fra de andre kvinder hos ejendomsmæglerkontoret, så kunne de to altså i weekenden fejre, de havde været kærester i ét år.
Og det blev en årsdag, som den 32-årige ”Selling Sunset”-stjerne nok ikke kommer til at glemme de næste mange år.
For under lørdagens fejring af kærligheden mellem Heather og den 38-årige ”Flip or Flop”-stjerne Tarek El Moussa på Catalina Island valgte han at sætte sig på et knæ og stille det helt store spørgsmål.
Og Heather sagde ja. Det afslører hun på sin Instagram-profil med et billede, der viser en stolt Tarek, der putter ringen på fingeren.
Til mediet People har Tarek fortalt, at Catalina Island er et ”specielt sted” for de to, og at de elsker ”sejle der sammen”, hvorfor han tænkte en romantisk weekend her ville være det helt perfekte sted for ham at fri.
Ifølge den 38-årige Tarek kom det helt bag på Heather, der bare troede, at weekenden var til for at fejre deres årsdag.
Ifølge People var det dog ikke bare hvilket som helst type frieri. Han havde nemlig sørget for ikke mindre end 5000 stængler af ”Selling Sunset”-stjernens favorit blomster i røde og pink nuancer, som hun skulle gennem for at finde ham på ét knæ i sandet.
- Det er en diamant, der er perfekt hele vejen rundt, fuldstændig som Heather, fortæller han om valget.
Som forberedelse til det store øjeblik valgte Tarek også at køre ned til Heathers forældre for at spørge om lov. Hvilket de heldigvis gav.
Tarek og Heather mødte hinanden tilbage i juli måned 2019, efter at en gruppe fælles venner bragte dem sammen. Tarek havde på daværende tidspunkt været skilt i godt og vel tre år fra Christina Anstead, som han også har to børn.
Parret flyttede sammen godt en uge efter, de havde mødt hinanden og i april lød det, at de havde lejet et hus sammen, hvor de har planer om at bo indtil de finder deres drømmehjem.
Om forlovelsen ender med i den tredje sæson af ”Selling Sunset”, der har premiere på Netflix den syvende august vides endnu ikke.
Der er dog allerede lagt i kakkelovnen til masser af drama, da Chrishell Stause og nu eksmanden Justin Hartleys skilsmisse er en af hovedemnerne i den nye sæson.