Kongelige29. juli 2020

Prins William afslører: Her er den værste gave, jeg nogensinde har givet Kate

Det er vel tanken, der tæller, kan prins William trøste sig med
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega513810_001.jpg
 Foto: MEGA

De fleste mænd kender nok til, at det kan være et minefelt at købe en gave til sin bedre halvdel.

Det gør 38-årige prins William i hvert fald, og det kan da heller ikke være nemt at købe en gave til en hertuginde, der allerede ligger inde med rigelige mængder af kronjuveler og designerklæder.

I en podcast afslører faderen til tre nu, hvad den værste gave, han nogensinde har giver sin hustru, er.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega560517_048.jpg
 Foto: MEGA

Prins William skal nok spejde efter nogle andre gaver til sin hustru. Foto: MEGA

- Engang gav jeg hende en kikkert. Det lader hun mig ikke glemme, fortæller William i podcasten "That Peter Crouch Podcast".

- Det var tidligt i vores forhold. Jeg pakkede den ind. Den var virkelig fin. Jeg prøvede at overbevise mig selv. Jeg sagde: "Men den er virkelig fantastisk, se, hvor langt man kan se!". Hun så på mig og sagde: "Det er en kikkert. Hvad foregår der?" Det gik ikke godt. Helt ærligt, jeg har ingen anelse om, hvorfor jeg købte en kikkert, tilføjer han.

Prins William og hertuginde Kate har været gift i ni år og har sammen George på syv, Charlotte på fem og Louis på to år.

Sponsoreret indhold