Så du også ”Plejehjemmene bag facaden”: Sådan har Else det i dag

Ingen bleskift i halve og næsten hele døgn. Smertefulde blærebetændelser. Og et koldt og til tider kynisk plejehjemspersonale, der både talte grimt om – og over hovedet på – 90-årige Else Marie Larsen.

Det var denne umenneskelige behandling, som danskerne var vidne til, da TV 2-dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden” i aften blev vist på TV 2.

Nu har Elses familie endelig fået flyttet hende til et nyt – og bedre – plejehjem.

Den 28. maj flyttede hun ind på et nyt plejehjem, der ligger i Aarhus kommune. Og det har bragt både smilet og livsglæden tilbage hos Else, fortæller hendes barnebarn Charlotte Ahm til SE og HØR:

- Hun er blevet mere åben og mere smilende. Det er som om, hun har fået en tryggere tilværelse, og det er meget positivt at være vidne til. Hun er på vej i den rigtige retning, siger Charlotte til SE og HØR, inden hun tilføjer:

- Når vi besøgte hende på Kongsgården, var hun meget ked af det og græd meget – både når vi kom, og når vi gik. Hun har stadig gråden, men slet ikke på samme måde. Vi bliver ikke mødt af den samme gråd som på Kongsgården. Man kan godt se, at hun har fået en mere tryg tilværelse.

- Hun er meget mere snaksalig. På Kongsgården var hun blevet meget indelukket, og det er hun ikke mere. Hun er ved at blomstre op igen, siger Charlotte.

Artiklen fortsætter under billedet...

I en af de skjulte optagelser ville personalet have, at Else lavede i en ble, der lå på sengen - i flere minutter bønfaldt 90-årige Else om at komme ned, fordi hun havde smerter. Foto: TV 2 DANMARK)

Else har heller ikke haft blærebetændelse, siden hun er flyttet på det nye plejehjem. Sådanne infektioner kæmpede hun ellers hårdt med på Kongsgården.

- Og det var jo, fordi hun så ofte lå med en våd ble, fortæller Charlotte.

Hendes aldrende farmor nåede at bo tre år på det omstridte plejehjem.

Næsten allerede fra dag ét fornemmede Charlotte sammen med andre familiemedlemmer, at noget ikke var, som det burde være på plejehjemmet Kongsgården.

Ambivalent at se

Ofte fandt de Else drivvåd iført en ble, hun havde haft på alt for længe.

Smilene var heller ikke til at finde hos Else, der blot blev mere og mere indelukket og stille.

Charlotte holdt mange møder med både personalet og ledelsen – men uden at der skete forbedringer.

Det var derfor, familien tog kontakt til TV 2, som lavede de skjulte optagelser.

Charlotte fortæller, at det har været ambivalent at se optagelserne og dokumentaren:

- Meget af det, vi så på klippene, havde vi jo også oplevet, når vi besøgte hende. Så det var ikke overraskende, men alligevel var det sindssygt skræmmende at sidde og se. For nu blev vi 100 procent bekræftet i, at det var rigtigt. Så selv om vi ikke var overraskede over dét, vi så, var vi alligevel skræmte over synet.

Særlig de skjulte optagelser, hvor personalet taler grimt til Else eller helt ignorerer hende, har gjort indtryk på Charlotte og resten af familien:

Artiklen fortsætter under billedet...

Mens Else boede på Kongsgården, blev hun mere og mere indesluttet. Foto: TV 2 DANMARK

- Vi vidste jo ikke, at de omtalte os på den måde overfor farmor, eller at de ignorerede hende. Vi havde måske en bange anelse om det. Den opførsel er kommet bag på mig. Den måde hun blev umenneskeliggjort på. Hun var ikke et menneske, men en opgave for dem. De havde travlt med at snakke om alt mulig andet.

- Lige pludselig var hun bare en genstand for dem, og det var virkelig hårdt at se, fortæller Charlotte.

Tilliden er brudt

Oplevelserne på Kongsgården har ikke kun påvirket Else.

Også Charlotte og resten af familien skal bearbejde det svigt, de har været igennem.

- Jeg tror, vi skal have oparbejdet en tillid igen - også til det nye plejehjem, hvor farmor nu bor.

- Men det er et nyt personale med et helt andet mindset, vi møder derude. De virker mere omsorgsfulde, og det virker som om, at de tager deres arbejde mere alvorligt. Det gør os trygge. Vi har ikke en frygt for, at de skal slå hende ihjel, som vi havde på Kongsgården, forklarer Charlotte.

- Vi har forklaret personalet derude, at vi nok kommer til at virke trælse og overvåge dem, og det beklager vi, men sådan er vi indstillet. Vi har så mange dårlige oplevelser i rygsækken, og de oplevelser er svære at slippe.

- Men smilene og glæden hos farmor hjælper os helt sikkert i den rigtige retning, fortæller Charlotte.