Kendte31. juli 2020

Hylende morsomt: Khloé Kardashian viser datters make up-forsøg

Make up og store læber er en meget vigtig del af at være en Kardashian. Det ser ud til, at det allerede er gået op for Khloé Kardashians datter True, at hun skal følge i mors fodspor, hvad det angår
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Khloé Kardashian har lige som sine fire søstre, Kim, Kourtney, Kylie og Kendall store, fyldige læber, og der er nærmest altid en eller anden form for make up på.

Antallet af gange, hvor et af de kvindelige medlemmer af Kardashian/Jenner-familien er gået udenfor hjemmet uden make up, kan formentlig tælles på én hånd.

Og den vane starter tilsyneladende tidligt for den næste generation af kvinder fra den celebre familie.

I hvert fald har Khloé Kardashian allerede sat sit præg på datteren True Thompson, hvad angår make up.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega337665_007.jpg
 Foto: MEGA

Khloé har datteren True sammen med basketball-stjernen Tristan Thompson, som hun efter en voldsom utroskabsskandale ikke længere danner par med (Foto: MEGA)

- Du ser smuk ud, fniser Khloé i en ny video på sin Instagram-profil, hvor 2-årige True har fået fat i en læbestift.

Ivrigt kører den yndige pige den lyserøde læbestift rundt i det meste af hovedet, som var hun i gang med at smøre en bolle med nutella.

- Må jeg se dig? spørger Khloé sin datter om, og da True viser resultatet frem til mor, kan hun ikke lade være med at grine.

Som datter af en Kardashian stiller True selvfølgelig op til et efterfølgende fotoshoot, hvor man kan se det på mange måder imponerende resultat.

Du kan se videoen og billederne her:

Sponsoreret indhold