Don Ø dømt
Ved Retten i Lyngby er Flemming Østergaard, bedre kendt som Don Ø, netop blevet kendt skyldig i at have svindlet med aktier.
Det skriver Ekstra Bladet.
Tilbage i 2006 noterede den tidligere bestyrelsesformand for Parken Sport og Entertainment A/S, at han havde fået udbetalt 5,4 millioner kroner af selvsamme firma for en handel med aktier.
Don Ø forklarede til skattemyndighederne, at der var tale om en indtægt i firmaet Flemming Østergaard Management A/S.
Det var SKAT ikke enig, og de har nu fået rettens ord for, at der var tale om et honorar for aktiehandlen, og derfor skal fodboldmanden betale skat af beløbet.
Det drejer sig om 708.000 kroner, som han personligt har fået og 4,7 millioner kroner til hans management selskab.
Handlen på i alt 61,2 millioner kroner blev lavet af SH Finans. Først syv måneder senere faldt beløbet på de 5,4 millioner kroner til Don Ø som et honorar.
Flemming Østergaard har anket dommen til Landsretten.