Kendte8. august 2020

Ikoniske ”Dirty Dancing” får efterfølger

Filmselskabet Lionsgate har sluppet særdeles gode nyheder for alle fans af historien om Johnny og ”Baby”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megaemcddidaec012_384958.jpg
 Foto: MEGA

Hvis du de sidste små 33 år har nynnet "Hungry Eyes", mens du bare har gået og drømt om at blive sendt direkte tilbage til feriestedet Kellermans og den legendariske sommerromance mellem de to unge mennesker spillet af Patrick Swayze og Jennifer Grey.

Ja, så er der utroligt godt nyt.

For nu bekræfter direktøren for filmselskabet Lionsgate Jon Feltheimer de helt særlige vedholdnede rygter om en to’er efter ”Dirty Dancing” fra 1987.

Det skriver flere medier herunder filmsitet Deadline.

Oplysningerne om Jennifer Greys medvirken i en efterfølger kalder han smatidig ”én af Hollywoods dårligst bevarede hemmeligheder”.

Og filmdirektøren kan da have en pointe – allerede for to måneder siden blev der spekuleret i, om dansefilmen som Grey skulle både producere og spille hovedrollen i, mon var en ny ”Dirty Dancing”.

Ren nostalgi

Det bliver med gyser- og zombiefilmen ”Warm Bodies” instruktør, Jonathan Levine, ved roret, mens manuskriptet skal skives af Mikki Daughtry og Tobia Iaconis.

- Det bliver nøjagtig den slags romantisk, nostalgisk film, som fans af den oprindelige udgave har ventet på. Og som gjorde filmen til den bedst sælgende titel i selskabets historie, siger Feltheimer.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/megaem8ddidaec002_797881.jpg
 Foto: MEGA

Nu skal der lavet en to'er om romancen mellem den hotte danseinstruktør og den uskyldige rigmandsdatter (Foto: Mega)

Den første ”Dirty Dancing”-film blev udgivet af selskabet Vestron i 1987 og inkasserede 218 millioner dollars på verdensplan, hvilket må siges at være pænt over deres produktionsbudget, der lå på 5 millioner dollars.

Begge hovedroller, Swayze og Grey, modtog Golden Globes-nomineringer for deres roller, mens filmens soundtrack - kæmpehittet “(I’ve Had) The Time of My Life” - vandt en Oscar og en Golden Globe.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega157542_001.jpg
 Foto: MEGA

Jennifer Grey er i dag 60 år gammel - mon hun stadig kan bære en vandmelon? (Foto: Mega)

Det er Lionsgate, der har rettighederne til franchisen ”Dirty Dancing” i dag, og også tilbage i 2004 forsøgte de sig med en form for to’er. Nemlig ”Dirty Dancing: Havana Nights”.

Nok er kvinden bag karakteren Frances "Baby" Houseman med i den spændende to’er, men Johnny Castle bliver der intet gensyn med. Skuespilleren Patrick Swayze døde nemlig af kræft i 2009.

Sponsoreret indhold