Krimi21. august 2020

Mor ”kvalte 10-årig søn og lagde liget ved siden af hans legetøj”

I de tidlige morgentimer søndag dræbte 40-årige Olga Freeman angiveligt sin 10-årige søn. Det fortalte moren selv politifolkene, som hun efterfølgende opsøgte på stationen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-08-19_kl._15.54.24.png
 Foto: Facebook/Privat

Olga Freeman er anholdt og sigtet for drabet på sin bare 10-årige søn, Dylan, der mistede livet søndag morgen i familiens hjem i Acton i det vestlige London.

Det skriver The Sun.

I retten i dag kom det frem, hvordan den 40-årig mor skulle have kvalt sønnen, før hun lagde hans livløse krop i forældrenes soveværelse ved siden af hans legetøj.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20200819-135502-5_8mb.jpg

Olga Freeman i retten i London (Foto: Ritzau Scanpix)

Olga Freeman havde længe haft problemer med at tage sig af sønnen, som led af autisme.

  • - Dødsårsagen er blokering af luftvejene, sagde anklager Joel Smith onsdag i The Old Bailey Court.

  • - Der blev fundet dele af en svamp i den afdødes hals, fortsatte han.

  • Keith Grindord, som bor i bygningen ved siden af familie, forklarede The Sun, at han vågnede midt om natten ved lyden af skrig.

    https://imgix.seoghoer.dk/mega694761_002.jpg
    https://imgix.seoghoer.dk/mega694761_002.jpg
  • Det var i huset her i det vestlige London, at den 10-årige dreng blev fundet dræbt (Foto: MEGA)

  • - Det lød som et lille skrig ved siden af. Det var et barneskrig. Det var lige nok til at vække mig, sagde han.

  • Moren blev varetægtsfængslet indtil 4.november.

    Dylans far, Dean Freemann, som er kendisfotograf, har tidligere hyldet sønnen.

    Han var i Spanien, da han hørte den chokerende og sønderknusende nyhed.

    ”Dylan var en smuk, klog, videbegærlig, kunstnerisk dreng, som elskede at rejse, besøge kunstgallerier og svømme”, skrev faren i et tårevæddet opslag.

    ”Jeg kan ikke begribe dette enorme tab”.

    Sponsoreret indhold