Kendte26. august 2020

22-årig voksenbaby kalder sin kæreste "far" og lader ham skifte hendes ble

En 22-årig kvinde fra Indiana i USA er overbevist om, at hun er et lille spædbarn fanget i en 22-årig kvindes krop
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/adult-baby-22-calls-boyfriend-daddy-and-gets-him-to-change-her-nappies.jpg

Det kan godt være, at Lexis dåbsattest siger, at hun er fyldt 22 år.

Men så gammel føler hun sig slet, slet ikke.

Lexi mener nemlig, at hun er et lille spædbarn fanget i en 22-årigs krop – og hun lever da også på mange måder som en lille baby.

Lexi kalder således sin kæreste for ”far”, og det er også ham, der sørger for at putte hende, made hende og skifte hendes ble.

Overfor Today Headline (link fjernet) fastslår 22-årige Lexi, at hun og kæresten er partnere, men at der ikke er noget seksuelt imellem dem. For hende er han den, der passer på hende.

Når han er på arbejde, sørger han således for at smøre madpakker til lille Lexi, så hun får noget at spise, mens han er væk. Hun må dog selv skifte sin ble, når kæresten er på arbejde. Men når han er hjemme igen, tager han straks over.

- Jeg har ble på hele døgnet og bliver skiftet, når jeg vågner om morgenen, så giver ham mig en flaske, og så ser jeg tegnefilm og leger med legetøj – jeg lever som et barn, fortæller Lexi til det amerikanske medie Today Headline. (link fjernet)

Hun understreger på samme tid, at der ikke blot er tale om en fiks og sjov idé:

- Det er ikke et rollespil for mig, jeg lever som en baby, og det agter jeg at gøre resten af mit liv, for da jeg fandt ud af, at man kunne leve sådan, vidste jeg, at jeg ville leve sådan.

- Min kæreste er meget støttende, jeg fortalte ham det straks efter, vi havde mødt hinanden på en datingside. Det er en del af mig og mit liv, og han skulle være klar på det, hvis han ønskede at date mig, fortæller Lexi.

- Han accepterede det med det samme, og han har været min plejer i over et år, han passer på mig, som en forælder ville passe på sit barn, fortæller Lexi.

Hun er klar over, at mange finder det kontroversielt, at hun lever som voksenbaby.

- Jeg er fuldt ud af klar over, at jeg er voksen, men jeg har valgt at leve på denne måde, fordi jeg er voksen, og sådan har andre i voksenbaby-miljøet det også. Vi ved godt, at vi ikke er børn, men vi ønsker at forsimple vores liv for vores egen skyld.

- At leve som baby gør det muligt for mig at nyde livet, far elsker at tage sig af mig, og han kan lide at have nogen at passe på, og jeg tror, at mange andre par, der lever som os, har det på samme måde.

Sponsoreret indhold