Ærlig Rebecca Laudrup: Elskede ikke sin nyfødte datter
Det er ikke alle, der svæver forelskede rundt på en lyserød sky, når de lige er blevet forældre.
Det kender Rebecca Retz Svejborg-Laudrup, 26, der er datter af Michael Laudrup, alt til: I et nyt indlæg på sin blog fortæller hun, hvor hårdt det stod til, efter hun i maj fødte sin datter Ellen.
- Jeg elskede ikke Ellen, da hun kom ud. Jeg græd. Jeg græd som en besat kvinde, da hun blev lagt op på min mave, helt blå og fedtet ind i snask, indleder hun i et langt blogindlæg, som har fået overskriften "Når kærligheden først kommer senere …".
Artiklen fortsætter under billedet
Kendisdatteren fortæller ærligt, at hun fra start af ikke blev overstrømmet af forelskede følelser, da hun blev mor:
- Kærligheden blomstrede på Frederik (hendes mand, red.), og jo mere forelsket han blev i vores lille pige, jo mere desperat blev jeg for at få bare en lille bid af samme følelse, fortæller hun.
Da Rebecca betroede sig til sin mor Siw, beroligede hun sin datter:
- “Mamma, jeg elsker hende ikke”, hviskede jeg. Og hun nikkede. “Det kommer skat. Det kommer. Du skal jo lige lære hende at kende”.
Rebecca, der nu har været mor i lidt over fire måneder, fortæller, at kærligheden til datteren langsomt blomstrede op:
- Fem lange uger tog det før kærligheden for alvor var der. Den kom snigende. For hver dag der gik, blev et lille korn af kærlighed til Ellen, plantet i mit hjerte. Den blomstrede for alvor, da hun begyndte at smile til mig, for det var som om, at jeg fik noget igen.
Artiklen fortsætter under billedet
Rebecca med sin far Michael og mor Siw, da hun i april 2019 blev gift. Foto: Dan Mariegaard
Rebecca Laudrup afslutter sit ærlige blogindlæg med at forklare, hvorfor hun har valgt at dele de svære følelser, hun stod med, da hun lige var blevet mor:
- Jeg ville ønske at jeg havde læst noget lignende, da jeg havde født. Jeg ville ønske, at jeg havde læst at kærligheden godt kunne komme langsomt, men for de fleste ville den komme. Jeg ville ønske, at jeg havde læst om de forbudte tanker. Og om at kroppen heler langsomt. Men den heler. Hjertet heler også, forklarer hun og fortsætter:
- For da Ellen blev født, mistede jeg noget af mig selv. Jeg mistede noget, som jeg for alvor savnede, altså dét at være mig og føle mig som mig. Men som tiden gik, var det som om, at mit hjerte også blev renere og større, og jeg fandt ud af, at denne nye version af mig selv, kan rumme og klare langt mere, end den gamle version kunne.