Kendte31. august 2020

Adele lagt for had: Beskyldes for kulturel appropriation

Endnu en gang lægger sangerinden Adele internettet ned. Men denne gang er det ikke udelukkende hendes nye slanke figur, der stjæler billedet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 32-årige britiske sangerinde, som har megahits som ”Hello” og ”Someone Like You” bag sig, kan tilsyneladende ikke poste ét eneste billede, uden den halve verden har en urokkelig mening om hendes udseende, hendes tøj, hendes skjulte budskaber eller hendes krop – og de er glade for at lufte den på nettet.

I flere måneder har Adele høstet massiv opmærksomhed for sin vilde transformation – et vægttab på angiveligt lige under 45 kg – og med sine stadig sporadiske og sjældne opslag på Instagram, spærrer fans hurtigt øjnene op, når der er nyt.

Det var tilfældet søndag aften.

Men denne gang er det ikke Adeles effektive slankekur, der har fået folk op af stolen.

I stedet råber krænkede internetkrigere vagt i gevær og beskylder megastjernen for såkaldt kulturel appropriation.

Grillgæst uden situationsfornemmelse

Her skriver sangfuglen Adele en hyldest til den corona-udskudte festival Notting Hill Carnival i London sammen med et billede, hvor hun er iklædt trekantsbikini med det jamaicanske flag, samt den traditionelle afrikanske frisure – Bantu knoldene.

Og den slags falder påklædning falder altså ikke i særlig god jord, hvis du er en hvid kvinde.

”Det her er hvad der sker, når man inviterer for mange mennesker til sit cookout,” skriver en bruger på Twitter, og refererer til de særlige jamaicanske grillefester. Her kunne man forestille sig Adele dukke op som den lyse gæst med den svækkede situationsfornemmelse.

Ifølge The Mirror, som har fulgt godt med i kommentarsporet under Adeles nyeste billede, er flere vrede over, at hun er iklædt netop dette tøj.

”Kære hvide mennesker, vær nu søde og vær jer selv. Stop nu én gang for alle denne kulturelle appropriation. Adeles frisure var ikke nødvendig. Toppen med den jamaicanske flag var ikke nødvendigt. Vær sød at stoppe, skriver én følger.

Andre forsvarer den britiske stjerne.

”Adele fejrer tydeligvis en kultur, som hun beundrer, og det er på ingen måde appropriation. Det er så moderne at skynde sig at kalde det dét. Der er altså andre vigtigere ting at diskutere. Få jer et liv,” skriver en anden bruger ifølge The Mirror.

En anden stemmer i:

”Jeg er fra Caribbean, og dét her er grunde til, vi har festivaler eller karneval. For at andre skal appropriere og fejre vores kultur. Der er intet upassende i det.

https://imgix.seoghoer.dk/mega4475_028.jpg
 Foto: MEGA

Der var lidt mere af sangerinden i 2016 (Foto: Mega)

”VI ELSKER AT SE VORES FLAG ALLEVEGNE,” skriver en anden, før vedkommende uddyber:

”Det her fik mig til at smile. Det viser nemlig, hvordan min lille ø har en indflydelse på hele den store verden.”

Sponsoreret indhold