Kendte31. august 2020

Drew Barrymore var stangstiv på tv: Nu fortryder hun

Den amerikanske skuespillerinde Drew Barrymore undskylder nu for at have drukket for meget sprut på live tv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega252464_001_0.jpg

En tur på amerikansk tv i beruset tilstand blev for meget for Drew Barrymore, der nu fortryder, at hun drak så meget, som hun gjorde, da hun medvirkede i et talkshow-program.

Det fortæller den 45-årige skuespiller i et interview med tv-værten Andy Cohen.

Ifølge "Santa Clarita Diet"-skuespilleren har hun stadig ikke tilgivet sig selv for at være lidt for tilsprittet under indspilningerne til Andy Cohens talkshow "Watch What Happens Live".

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megaem8detttec001_343360.jpg
 Foto: MEGA

Drew Barrymore fik sit helt store gennembrud som barn, da hun spillede med i Steven Spielbergfilmen "E.T." fra 1982. (Foto: MEGA)

- Det var på dit show, og jeg drak for meget, og jeg har aldrig tilgivet mig selv, og jeg vil aldrig tilgive mig selv, siger Drew Barrymore til Andy Cohen.

- Jeg er et ufuldkomment menneske, og det står jeg ved, og jeg har haft den frihed lige siden, jeg var barn, fordi det hele var derude, siger hun og referer til sin kontroversielle tid som barnestjerne, der blandt andet bestod af en tur i rehabilitering som teenager.

Drew Barrymore fik blandt andet et stof- og alkoholmisbrug og forsøgte inden rehabiliteringen at slå sig selv ihjel.

- Og det var enten at sige boohoo om det eller sige: "Gud, det er en slags forløsning, hvis du ikke behøver at lade som om, du er perfekt", forklarer hun.

Klip fra interviewet, hvor Drew Barrymore havde fået lidt for meget at drikke:

Artiklen fortsætter efter videoen...

- Men jeg vil virkelig undskylde til dig, fordi jeg virkelig.. Jeg vil bare aldrig lade det ske igen. Jeg er så ked af det, siger Drew Barrymore.

Andy Cohen lader dog til at være ganske uberørt af episoden, som han i interviewet afslører, at han nærmest ikke en gang kan huske, fordi han faktisk ofte oplever, at hans talkshow-gæster bliver fulde. Det er nemlig kotyme, at gæsterne får serveret lige præcis den drink, de godt kunne tænke sig.

- Jeg er vant til, at folk får for meget på mit show.

Drew Barrymore kan om ganske kort tid fejre premieren på sit eget talkshow, "The Drew Barrymore Show", som får premiere på amerikansk tv den 14. september.

Sponsoreret indhold