Kendte1. september 2020

Janus Nabil Bakrawi jubler: - Hun sagde ja

Den kommende ”Vild med dans”-stjerne og skuespiller Janus Nabil Bakrawi har været på knæ
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20190505_kh_bu6q2027.jpg
 Foto: Krestine Havemann

I weekenden kunne den 45-årige ”Ørnen”-skuespiller Janus Nabil Bakrawi ikke få armene ned.

Han valgte nemlig at gå på knæ for kæresten Kira Møller.

Det afslører den kommende ”Vild med dans”-stjerne på sin Instagram-profil.

- Så kunne jeg ikke vente længere! Jeg gik på knæ og rakte nervøst ringen frem. Hun sagde, JA, skriver han efterfulgt af et rødt hjerte til et billede af det nyforlovede par.

Det bliver første gang, at den 45-årige skuespiller skal gå gangen ned ad kirkegulvet, når han og kæresten skal sige deres endelige ja til hinanden.

Den lykkelige besked om det kommende ægteskab kommer i kølvandet på, at stjernen kunne offentliggøre, at han skal være med i ”Vild med dans”, når den nye sæson får premiere til oktober.

- De har spurgt mig to gange tidligere, men den gang passede det mig ikke så godt – hverken arbejdsmæssigt eller privat. Men det gør det nu, og jeg glæder mig helt vildt, fortalte skuespilleren til Ekstra Bladet.

Sponsoreret indhold