Kendte6. september 2020

Rasmine Laudrup på knæ: Hun sagde ja!

- Det har været et ja, siden den dag jeg mødte dig, lyder det rørende svar fra Cathrine Dufour
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rasmine.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Ridebanespringeren og datter af fodboldstjernen Brian Laudrup, 27-årige Rasmine Laudrup, har været på knæ for kæresten dressurrytteren Cathrine Dufour.

Det afslører de hver især på deres respektive Instagram-profiler.

”Hun sagde ja! Jeg er den heldigste pige i verden,” skriver den nyforlovede Rasmine, mens hendes udkårne, 28-årige Cathrine tilføjer de rørende ord:

”Det har været et JA, siden den dag jeg mødte dig.”

I baggrunden på deres delte vidnesbyrd ses Rasmines stolte forældre, Brian og Mette Laudrup, som står med mobiltelefonerne fremme under det kæmpestore øjeblik.

Det flotte par har været sammen i omkring 9 måneder, og sidst de markerede deres kærlighed, blev der heller ikke sparet på de romantiske erklæringer.

- Vi bor allerede sammen, arbejder sammen og har et firma og en lille hund sammen. Det er den mest hårdtarbejdende, kærlige, sødeste og smukkeste pige, jeg kender. Alle, der møder dig, elsker dig, skrev Rasmine blandt andet for bare en måned siden.

Og nu har det smaskforelskede par fået ringe på fingrene.

Sponsoreret indhold