Kendte8. september 2020
Søren Østergaard opereret
63-årige Søren Østergaard har været under kniven for at få en ny hofte

(Foto: Aller Media)
Efter flere år med smerter har Søren Østergaard nu fået en ny hofte.
Operationen foregik onsdag i sidste uge, fortæller den 63-årige skuespillers hustru til BILLED-BLADET:
- Han har haft smerter i hoften i nogle år, hvor jeg har sagt, han skulle røntgenfotograferes, men han har sagt nej – det er ikke noget. I år trængte jeg så igennem, fortæller Lisbet Lunquist, 76, til BILLED-BLADET.
Ifølge hustruen er Søren Østergaard ved godt mod og godt på vej til at være på benene igen, selv om det altså ikke er mange dage, siden han blev opereret.