Kendte11. september 2020

Efter Kardashian-farvel: Skal Kris Jenner være med i "Real Housewives of Beverly Hills"?

Kris Jenner er snart færdig med "Keeping Up With the Kardashians", men det betyder ikke at et liv som realitydronning er forbi
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega622488_007.jpg
 Foto: MEGA

Kardashian-klanen trak onsdag stikket på deres realityhit "Keeping Up With the Kardashians", men det betyder ikke nødvendigvis, at den 64-årige Kris Jenner er færdig som realitystjerne.

Efter det pludselige farvel til "Keeping Up" er der allerede rygter om, at Kris Jenner har sat gang i de næste karriereplaner.

Flere fans mener nemlig, at Kris Jenner skal medvirke i den dramafyldte realityserie "Real Housewives of Beverly Hills".

- Så betyder det her, at vi endelig kan få Kris Jenner med i RHOBH ("Real Housewives of Beverly Hills", red.)?, lyder det fra en Twitter-bruger.

- Få Kris Jenner med i RHOBH, det er, hvad vi fortjener, skriver en anden.

- Så nu, hvor KUWTK ("Keeping Up With the Kardashians", red.) officielt slutter i 2021, vil jeg vædde alle mine penge på, at Kris Jenner skal være med i RHOBH, skriver en tredje.

At få Kris Jenner ombord på "Real Housewives"-skibet vil utvivlsomt koste kanalen Bravo en hel del dollars. Muligvis så mange, at det slet ikke er realistisk at drømme om nogensinde at se Kris Jenner med housewive-diamanten i hånden, men det stopper altså ikke Twitter fra at drømme.

Kris Jenner med "Real Housewives of Beverly Hills"-stjernen Kylie Richards (th.):

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Og det er måske heller ikke helt umuligt, for Kris Jenner er faktisk gode venner med Beverly Hills-fruen Kyle Richards, og Kris Jenner har faktisk medvirket i et enkelt afsnit af realityserien.

Farvel til "Keeping Up With the Kardashians"

Natten til onsdag kunne Kris Jenners ældste datter, realitydronningen Kim Kardashian, meddele sine Instagram-følgere, at det snart er helt slut med "Keeping Up With the Kardashians".

- Til vores fantastiske fans. Det er med tunge hjerter, at vi som familie har taget beslutningen om at sige farvel til ”Keeping up with the Kardashians”, indleder hun det overraskende opslag.

- Uden ”Keeping up with the Kardashians” ville jeg ikke være, hvor jeg er I dag. Jeg er så taknemmelig for alle, der har set serien og støttet mig og min familie de sidst fantastiske 14 år. Den her serie har gjort os til dem, vi er, og jeg vil altid stå i gæld til alle, der har spillet en rolle i at forme vores karrierer og ændret vores liv for altid, forklarer Kim Kardashian om seriens afslutning.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kardashians_0.png
 Foto: MEGA

Snart er det farvel til den 20 sæsoner lange realityserie "Keeping Up With the Kardashians", men fans drømmer om, at Kris Jenner (tv.) fortsætter som realitydarling i et andet program. (Foto: MEGA)

Ingen fra Kardashian-familien har meldt noget ud om, hvorfor man har besluttet at trække stikke på serien, men det er nok noget, fans kan forvente vil blive påtalt i den kommende sæson.

En kilde fortæller til ET, at der ikke har været noget stort drama bag valget, men at det ganske enkelt bare har været en "fælles beslutning" i familien.

Den samme kilde tilføjer, at rygterne om at Kris Jenner skal medvirke i "Real Housewives of Beverly Hills" ikke er sande. Men vi - og Twitter - drømmer videre alligevel.

Sponsoreret indhold