Kæmpe drama: Katie Holmes' nye fyr var forlovet og slog op med hende over SMS
For et par dage siden dukkede der billeder op af Katie Holmes, der kysser heftigt med en ny fyr.
Den nye mand i hendes liv er kokken Emilio Vitolo, 33, men nu viser det sig, at han ikke har helt rent mel i posen.
Daily Mail kan nemlig fortælle, at Vitolo var forlovet med den 24-årige designer Rachel Emmons, der første blev bekendt med sin forlovedes sidespring, da der dukkede billeder op af ham og Holmes i medierne.
Artiklen fortsætter under billedet
Parret lægger ikke skjul på deres forelskelse, selvom Vitolo altså har en forlovede derhjemme. Foto: Ritzau Scanpix
- Før disse billeder kom ud havde Rachel ingen anelse om, hvad der foregik. Han er utro, og det her er ikke en "de levede lykkeligt til deres dages ende"-historie, fortæller en ven, der ønsker at være anonym, til Daily Mail.
Artiklen fortsætter under billedet
Vennen tilføjer, at parret har boet sammen, og at de siden maj sidste år endda også har haft en hund sammen.
Daily Mail erfarer, at kokken sendte sin nu eks-forlovede en sms den dag, billederne blev offentliggjorte, fordi han nu var klar over, at hans nye forhold ville trække overskrifter.
- De arbejdede på konkrete bryllupsplaner... nu er hun efterladt med dårlig omtale og er tvunget til at flytte, lyder det fra vennen.
Artiklen fortsætter under billedet
Katie Holmes blev single i maj 2019, efter hun seks år havde dannet par med skuespilkollegaen Jamie Foxx. Foto: MEGA
Katie Holmes var fra 2006 til 2012 gift med Tom Cruise. Sammen har de datteren Suri Cruise på 14 år.