Kendte15. september 2020

Kat Stephie forelsket: Allerede flyttet sammen

“Sukkerchok”-silden har fundetkærligheden på Tinder og kalder it-manden Michael for både skidesød, dejlig og lækker.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kat_11.jpg
 (Foto: Maria Rixen)

Brunstige unghaner vejede straks morgenluft, da den veldrejede “Sukkerchok”-sanger Kat Stephie blev skilt fra sin mand Lars Godbersen i november.

Men nu er storbarmede Kat atter i et fast parforhold, for allerede i marts fandt hun sin nye kærlighed på Tinder, da hun fandt it-manden Michael.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kat_1.png
 (Foto: Privat)

34-årige Kat Stephie har fået en ny kærlighed i sit liv, efter hun scorede it-manden Michael på Tinder, og de er allerede flyttet sammen. (Foto: Privat)

– Han er skidesød, dejlig og helt perfekt. Og lækker. Det er rigtig dejligt. Det er fedt at møde en, som man minder om. Vi er ret ens på flere områder. Han kan også godt lide at please den anden i forholdet. Han har nogle fede værdier, ingen tatoveringer, ryger ikke og har ikke taget stoffer. Alle de ting, som jeg går rigtig meget op i, siger Kat Stephie til SE og HØR.

Udelukker ikke baby

Forholdet går da også så strygende, at sukkersilden og it-manden allerede er flyttet sammen i Nordsjælland.

– Det er gået stærkt. Jeg var single i syv måneders tid. Det længste, jeg nogenside har været. Jeg er sådan en, der plejer at være single i en måned, og så er jeg i et nyt forhold. Så det var kæmpestort for mig at være single så længe. Jeg kan godt lide at være i et forhold. Hellere det end casual sex. Jeg kan godt lide at have en at komme hjem til og være der for et andet menneske, lyder det fra Kat Stephie.

Om popsangeren også snart skal til at være der for en lille baby, er en anden sag.

– Jeg vil ikke udelukke noget, men jeg har så travlt lige nu ...

Sponsoreret indhold