Didde fortæller ærligt: - Jeg har taget stoffer
Det er bestemt ikke kun Linse, der kan prale af at have haft nogle svære år, der blandt andet har budt på tid bag tremmer.
Også hendes gode veninde Didde har måtte kæmpe – det fortæller hun ærligt om i det nyeste afsnit af ”Familien fra Bryggen”.
Linse og Didde er i programmet nemlig i fuld gang med at skrive deres nye, første fælles bog, hvor de blandt andet kommer ind på, hvordan de to blev veninder i første omgang, og nogle af deres mange op- og nedture.
Men også Diddes egen baggrund og hendes mange år med stoffer vil være en, hun fortæller åbent om.
- Jeg har ikke været Guds bedste barn, starter hun og fortsætter:
- Jeg har jo røget hash siden jeg var 16, og det har været i min familie hele mit liv. Og så har jeg taget amfetamin, og så var jeg så uheldig at ryge ind i kokain. Jeg har ikke altid været ansvarlig, men det er jeg nu, og sådan er det, lyder det fra hende.
Hvornår Didde og Linses nye bog udkommer, er der endnu ingen viden om. Foto: Nent Group
For Linse er det også vigtigt, at Didde får sat ord på de svære ting, hun har været igennem.
- Der skal være noget kød på og noget ærlighed. Hvis hun åbner helt op, så vil mange tabe kæben.
Og ærlighed lyder det til, at Didde er klar på at give.
- Jeg har det sådan lidt med at fortælle om min fortid og om stoffer og sådan, at havde jeg ikke haft det sådan, så var jeg ikke blevet den dame, jeg er i dag.
Du kan høre mere i det nyeste afsnit af ”Familien fra Bryggen”, som du kan se på Viaplay allerede nu, eller på TV3 i aften klokken 20.
Se mere i klippet herunder:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree